Mads Rytter

Mads Rytter var måske ikke den mest betydningsfulde QAnon-tilhænger i landet, men han var så afgjort en af de mest ekstreme, når det kommer til de konspirationsteorier, der er tilknyttet QAnon-bevægelsen.

Den 19. oktober 2022 begyndte Mads Rytter at oversætte de såkaldte “Judy Notes”, der bygger på en blanding af forudsigelser og aktuelle begivenheder, der kommer fra QAnon-miljøet. Disse bliver sammensat af Judy Byington på hjemmesiden operationdisclosureofficial.com. F.eks. kunne man lørdag den 9. marts 2024 læse: “JFK Jr. is Alive and Serving as the New American Republic VP under President Trump”. John F. Kennedy Jr. døde imidlertid i et flystyrt i 1999, men indenfor QAnon, er der flere skøre konspirationsteorier om hans genopståen.

Indtil for et stykke tid siden har Mads Rytter på næsten daglig basis bragt oversættelsen af disse “Judy Notes”. Der hvor de fleste nok vil stå af, er, at både disse begivenheder der skulle ske i fremtiden, og dem der aktuelt sker, aldrig sker eller er sket. Imidlertid meddelte Mads Rytter den 11. marts 2024, at han ville holde pause fra disse opdateringer, og siden har han kun slået enkelte konspirationsteoretiske opslag op.

Hvorvidt han genoptager oversættelsen af disse idiotiske “Judy Notes”, må tiden vise. Måske har han endelig indset, at det er rent vrøvl.

Mads Rytters Facebook-profil.

Alle blogindlæg hvor Mads Rytter er nævnt.

Opdateret 12. maj 2024

Topfoto: Ryan McGuire, Pixabay

Del på sociale medier