Det første opslag jeg fik fjernet fra Facebook, er et opslag om Anita Vivian Alexandru. Her skal det bemærkes, at jeg i opslaget skriver Vivian Anita Alexandru, hvilket hendes Facebook-profil hed dengang. Jeg har efterfølgende fundet ud af, at hendes korrekte navn er Anita Vivian Alexandru. Hun foretrækker selv at blive kaldt Vivian, hvorfor jeg konsekvent kalder hende Anita.
På dette tidspunkt var det helt nyt for mig at få fjernet opslag, så jeg tænkte bare “skal der ikke mere til?” og accepterede fjernelsen. I dag er jeg imidlertid ret sikker på, at det var kommet tilbage, hvis jeg havde erklæret mig uenig i afgørelsen, og opslaget havde fået en gennemgang.
Opslaget blev fjernet med den begrundelse, at det overskred Facebooks fællesskabsregler om chikane og mobning.
Facebook-opslag fra den 18. september 2021
HALLØJ I “FRIHEDSBEVÆGELSEN”
Jeg er blevet tippet om, at Vivian Anita Alexandru tilsyneladende er meget misundelig og jaloux på Nanna Skov Høpfner (Nanna Fri).
Hvem er så de? Er der måske nogen der spørger.
Jo, Nanna Fri var hende demonstranten, der først blev idømt to års fængsel i byretten for sin deltagelse i uroligheder ved en MiB-demonstration. Senere blev straffen nedsat til 60 dages fængsel i landsretten.
Vivian Anita Alexandru blev kendt i medierne, da hun i en gruppe slog et billede op, af Mette Frederiksen-dukken i brand, hvor der på dukken stod teksten “Hun må og skal aflives”. Vivian Anita blev anholdt og sigtet efter straffelovens § 113, der har en strafferamme på op til 16 års fængsel eller under særligt skærpede omstændigheder på livstid. Sigtelsen blev senere frafaldet.
https://www.dr.dk/nyheder/indland/vivian-er-sigtet-dele-billede-af-mette-frederiksen-dukke-men-det-er-ikke-ulovligt
https://nyheder.tv2.dk/krimi/2021-03-26-politiet-dropper-sag-om-billede-af-statsministerdukke
Herudover har hun stiftet konspirationspartiet Samfundssind, der har én vælgererklæring [8 i dag], og er desuden kendt for utallige meget pinlige live-streamede videoer. F.eks. denne:
[Hele profilen hvor videoen lå, er slettet af Facebook]
hvor hun er skidefuld og på rulleskøjter og angiveligt ryger en joint i slutningen af videoen. Et slående eksempel på, hvorfor man skal holde sig fra sociale medier, når man er påvirket.
Nu er Vivian Anita, der er noget af en Drama Queen, blevet sur over, at hun aldrig – bu, huh – bliver inviteret på talerstolen, men det gør Nanna Fri – øv, bøv.
Nyd kommentarsporet hvor Vivian Anita og Nanna Fri går i clinch.
[Som nævnt er profilen slettet, så kommentarerne er ikke længere tilgængelige]
16. august 2023