Dette er det andet opslag jeg fik fjernet fra Facebook, hvilket ikke kom som den store overraskelse. Da jeg offentliggjorde opslaget, vidste jeg godt, at hvis det blev anmeldt, så ville det blive fjernet.
Kort fortalt er historien den, at Anastasia Maria Loupis mødte en kvinde ved en nytårsfest, der ikke ville dele Anastasia Maria Loupis’ indhold på grund af hendes profilbillede, der på det tidspunkt egentlig var ganske uskyldigt.
Det blev Anastasia Maria Loupis så fornærmet over, at hun syntes, det skulle gå ud over hendes følgere, der naturligvis var ganske uskyldige i episoden.
Den slags bliver jeg vred over, så jeg skrev nedenstående opslag. Det er den eneste gang, jeg har kørt på en persons udseende, men på den anden side, så bringer hun det selv på bane, ligesom det er meget svært at overse.
På Facebook kan man jo kun sætte billeder ind i bunden af opslaget, men her har jeg valgt at sætte et billede ind, på et passende sted i teksten.
Opslaget blev fjernet med den begrundelse, at det overskred Facebooks fællesskabsregler om chikane og mobning.
Facebook-opslag fra den 2. januar 2022
Dr. Anastasia Maria Loupis må siges at være en noget kontroversiel læge og så tror jeg også hun er forsker. I hvert fald ser det ud som om, hun udfører forsøg med omvendt evolution på sit eget ansigt. Desuden har hun tilsyneladende også et forsøg i gang med at se, hvor meget hun kan puste sine bryster op. Det er godt hun ikke er børnelæge, for så ville hun da ikke kunne se sine patienter.
Den gode doktormand … eller hedder det doktorperson nu om dage? Nåh, den gode doktor er tidligere kendt for, at vise smålumre billeder af sig selv, men er nu gået all in på konspirationsteorier omkring corona.
https://www.bt.dk/viralt/her-er-danmarks-fraekkeste-laege-faar-200-tilbud-om-dagen
Nu er damen blevet tøsefornærmet (igen) for til en nytårsfest fortalte en dame, at hun havde svært ved at dele Anastasias indhold på grund af, at Anastasia ser ud som hun gør på sit profilbillede.
Anastasia skriver bl.a.:
“Ville man have påtalt mit udseende hvis jeg havde vejet 200Kg eller haft hareskår?”
Nej, selvfølgelig ville man ikke det. Hvis folk ligner en flodhest eller Carl-Mar Møller kan de jo ikke selv gøre for det. Men er det en person, der har lagt sexede billeder af sig selv op på SoMe og elsker at vise sig frem og selv har valgt at få skilt sit ansigt ad og samlet igen, så det ligner et puslespil, der er lagt forkert af en toårig, så må man godt.
Så spørger Anastasia:
“Hvad er vigtigt ligenu? Er det mit udseende eller mit indhold?”
(“ligenu”? Hva’beha’r? En omvendt konspirationsteoretiker, der sammensætter ord, der ikke skal sammensættes. Men der er nu noget med konspirationsteoretikere og sammensatte ord.)
Svaret på spørgsmålet er, at det er dit udseende. Du bringer det jo selv på bane med dit opslag.
Af en eller anden grund, så skal det gå ud over alle hendes andre følgere, så nu holder Anastasia pause.
Jeg forstår ikke hvorfor hun overhovedet laver sådan et drama over sagen. Hvis nogen ikke ville dele mit indhold fordi mit profilbillede ser “fåret” ud, så ville min umiddelbare reaktion være … “nåh!”
[Det originale opslag er slettet.]
16. august 2023