Et par ultrareligiøse konspirationsteoretikere er trans- og homofober

Den 22. juli 2023 postede Thomas Helena et opslag på sin Facebook-profil:

Opslaget er slettet

Opdatering den 28. juli 2023, kl. 17.04:

Thomas Helena er i virkeligheden et par, Thomas og Helena Vernholm, der prædiker i den religiøse sekt “New Heart New Spirit Alpha Omega Holy Assembly“.

De starter med at skrive:

»Det virker som om de er ved at gå for langt nu selv for den brede befolkning.«

Og så har de linket til en artikel i Jylland-Posten, hvor overskriften lyder:

»Red Barnet efterlyser mere hjælp til pædofile…«

Ja, nu er de virkelig ved at gå for langt, bortset fra, at artiklen er fra den 4. august 2014, så de gik åbenbart for langt allerede for 9 år siden.

Artiklen er under betalingsmur, men man kan da læse starten, der handler om, at det ikke er ulovligt at være pædofil, og at det er en misforståelse at sætte lighedstegn mellem pædofili og det at være krænker.

Der er så en overlæge, der behandler pædofile, der mener at man skal afstigmatisere pædofili, og i stedet fokusere på behandling.

Nu er vi så rigtig mange, der ikke tror på tossede konspirationsteorier om corona, Ukraine, klima, World Economic Forum, 15-minuttersbyer, som de kalder Smart Cities, samt er tolerante mennesker, der accepterer, at nogle mennesker har en anden kønsidentitet, og ikke tror på, at der finder børne-TV-grooming sted. Men Thomas Helena mener, at vi “begynder at indrømme at dette skuer”.

Jeg kan naturligvis kun tale for mig selv, men jeg kan ikke se, at noget skulle skue, og anser ikke, at jeg er blevet fuppet, og har måtte sluge en bitter en. Det er vist kun Thomas Helena, der bliver fuppet af deres egne falske forestillinger om den verden, der omgiver dem. At de også er glødende trans- og homofober, kan man se af deres udsagn:

»Selv dem der har hoppet på … kønsskifte “normalen” og normalisering af ho”mo«

Herudover kan man se på Thomas Helenas Facebook-profil, at de tilhører denne mørke og dystre kristendom, der har fundet vej til mange i den nu afdøde, såkaldte “frihedsbevægelse”. De slutter da også af med:

»Det her er 100% satanisme og et angreb mod de små og Gud!
Den dom de kan vente er reel og retfærdig og den bliver ikke mild!«

Nogle gange er det pisseirriterende at være ateist, for så kan jeg ikke sige til sådan nogle som dem, at de vil blive dømt til en evighed i helvede.

Kommentér nedenfor eller på Facebook-opslaget.

Top foto: Toni Reed, Unsplash

Del på sociale medier