Det er ikke ualmindeligt, at jeg støder på personer, der har den holdning, at konspirationsteoretikerne blot skal ties ihjel. Her er en lille historie om, hvorfor de hverken kan eller skal ties ihjel.

Da jeg i 2017 begyndte at interessere mig for konspirationsteorier, så brugte jeg blot en såkaldt lure-profil på Facebook, hvor jeg fulgte de forskellige konspirationsteoretiske grupper, sider og profiler på Facebook. Det var ren underholdning, og en gang imellem satte jeg mig med computeren, og tjekkede hvilke tosserier, de nu havde fundet på. Jeg kommenterede ikke på noget og likede intet, men holdt blot lav profil.

På det tidspunkt var konspirationsteorier og konspirationsteoretikere ikke rigtig kendt i offentligheden. Der havde været enkelte avisartikler og omtaler om konspirationsteorier, men de fleste, herunder mig selv, havde blot et skuldertræk tilovers for konspirationsteoretikerne. De virkede rimelig harmløse.

Tidligt i 2019 skete der imidlertid noget, der i bagklogskabens lys viser, hvad der var på vej.

Jeg stødte på en kvinde på Facebook, og hun arrangerede, hvad hun selv kaldte, cyberdemonstrationer. Det gik ud på, at en masse personer sendte den samme e-mail til en række udvalgte personer eller myndigheder.

På det tidspunkt var det store hit indenfor konspirationsteorier dem, der knyttede sig til 5G og den “farlige” elektromagnetiske stråling. Nu var kvinden i gang med at arrangere en cyberdemonstration mod landets skoler, og deres brug af wi-fi. Hun havde forfattet et langt brev, samt lavet en lang liste med e-mailadresser til alle landets skoler. Hun opfordrede sine følgere til at sende en e-mail med brevet til samtlige landets skoler ud fra den liste med e-mailadresser, hun havde lavet.

Jeg arbejdede jo på en skole dengang, og fandt også e-mailadressen på den skole, hvor jeg arbejdede på listen. Dette opdagede jeg om tirsdagen, så om onsdagen advarede jeg naturligvis skolen om, at denne cyberdemonstration ville finde sted den følgende fredag kl. 12.00.

Dagen oprandt og vi, det vil sige skolesekretæren og jeg, gik til frokost lidt i 12. Da vi kom tilbage havde vi modtaget lidt over 30 e-mails med det pågældende brev. Her behøver jeg vist ikke skrive, hvad der skete med de e-mails.

Efter denne knap så succesrige cyberdemonstration trak kvinden sig imidlertid fuldstændig tilbage, og slettede sin Facebook-profil, hvorfor jeg på dette tidspunkt ikke tænkte mere over det.

Året efter kom coronaen og den efterfølgende lockdown, og pludselig drejede alt sig om corona i konspirationsmiljøerne.

I løbet af 2020 begyndte konspirationsteoretikerne at overtage kommentarsporene på mediernes Facebook-sider, når deres artikler drejede sig om corona. Da vaccinerne kom, gik det helt amok, og kommentarsporene flød over med antivaxxere, for konspirationsteoretikerne var selvfølgelig også imod vaccinen. Det var mit klare indtryk, at almindelige mennesker afholdt sig fra at kommentere. I det øjeblik nogen skulle formaste sig til at udtrykke noget positivt om vaccinerne, så blev de høvlet ned.

I december 2020 tog jeg så beslutningen om at starte det sovende får. Nu havde jeg fået nok, og syntes ikke det kunne være meningen, at så få mennesker, skulle afholde andre fra at debattere. Så jeg tog til genmæle, og ville ikke længere være en tavs tilskuer til konspirationsteoretikernes tosserier.

Heldigvis var jeg ikke den eneste, der tog til genmæle, og i dag får konspirationsteoretikerne modspil i kommentarsporene.

Der var også konspirationsteoretikere, der direkte opfordrede deres følgere til at lave shitstorme mod personer, der foretog sig ting, som konspirationsteoretikernes sektleder ikke brød sig om. Dette foregik både med kommentarer på personernes Facebook-profiler/-sider og via e-mail. Ikke ulig de cyberdemonstrationer som beskrevet ovenfor.

Denne praksis kulminerede med Onkel Reje, hvor skuespilleren bag, Mads Geertsen, måtte sygemelde sig efter grov chikane, hetz og trusler.

Skulle man blot tie den slags ihjel?

Heldigvis blev den sag ikke tiet ihjel. Mads Geertsen og figuren Onkel Reje blev derimod mødt af en lovestorm, og fik opbakning fra hovedparten af befolkningen og alle medierne.

Den helt store taber i sagen blev Connie Ringgaard, der gjorde en rigtig dårlig figur i medierne, og fremstod som en snerpet ondskabsfuld kælling. Til gengæld kan hun nu bryste sig af at være DANMARKS MEST FORHADTE PERSON.

Min holdning er ganske klar. Konspirationsteoretikere skal ikke ties ihjel, for ovenstående eksempler viser med al tydelighed, hvor galt det kan gå. Denne form for adfærd anser jeg for at være en direkte trussel mod demokratiet. Det kan ikke være rigtigt, at andre mennesker ikke vil debattere, eller direkte bliver kørt ned, fordi nogle er uenige og bruger den slags metoder.

Der findes naturligvis også mere “uskyldige” konspirationsteorier, hvor man ikke anvender den slags metoder. Nogle af dem er imidlertid en trussel mod videnskaben. F.eks. flad jord, der smider al viden ud til højre med det eneste argument, at det er løgn.

Der er imidlertid en ting, som alle konspirationsteorier har til fælles. Det har sin pris at falde i kaninhullet. Alt for mange gange har jeg set konspirationsteoretikere beklage sig over, at de har mistet venner og familie. Meget ofte har konspirationsteoretikere en form for Jesus-kompleks, og føler, at de skal frelse alle andre. Først får vennerne nok, og til sidst familien. Tilbage står en person ene tilbage, og har kun en mulighed for fællesskab: Ekkokammeret med ligestillede, hvor de bekræfter hinanden i deres konspirationsteorier. Ikke ulig religiøse sekter.

Jeg vil ikke lægge skjul på, at jeg udstiller konspirationsteoretikerne. Det gør jeg med humor og satire for at vise, hvor dybt tåbelige disse konspirationsteorier er. Men hvis det kan redde bare én person fra at falde i kaninhullet, eller omvende bare én person til den virkelige verden, så er det, det værd.

Coronaen har vist, at man ikke kan tie konspirationsteoretikerne ihjel, og man redder ingen ved at holde mund.

Kommentér nedenfor eller på Facebook-opslaget.

• Facebook
• YouTube