Den 30. maj 2023 vedtog Folketinget nemlig en ændring af partiregnskabsloven og partistøtteloven. Alle partier stemte for lovændringen, undtagen Alternativet, der stemte imod. Loven træder i kraft den 1. januar 2024.
Indtil nu har det været rimeligt nemt at beregne partistøtten, da man fik partistøtte til kommunalvalg, hvis man fik mere end 100 stemmer, i Københavns Kommune dog mere end 500 stemmer. Til regionsrådsvalg fik man partistøtte, hvis man fik mere end 500 stemmer, og til folketingsvalg hvis man fik mere end 1.000 stemmer.
Med lovændringen bliver det lidt mere kringlet at beregne partistøtten, da den afhænger af antal afgivne gyldige stemmer, og at man først får partistøtte, hvis man opnår mindst 80% af de stemmer, der kræves for at blive valgt ind. Dog kun 50% til Folketinget, hvis man er repræsenteret i et regionsråd eller i mindst tre kommunalbestyrelser.
For alle valg gælder det, at man får partistøtte, hvis man bliver valgt ind, men bliver man ikke valgt ind, så skal man have en hel del stemmer, for at opnå partistøtte.
Til folketingsvalg skal man have 3,2/175 af samtlige gyldige stemmer, hvilket svarer til 1,83% af stemmerne eller 64.621 stemmer ved sidste folketingsvalgvalg. Hvis man allerede er repræsenteret i mindst et regionsråd eller i mindst tre kommunalbestyrelser, så skal man have 2/175 af samtlige gyldige stemmer, hvilket svarer til 1,14% af stemmerne eller 40.389 stemmer ved sidste folketingsvalg.
Stiller man op uden for partierne, altså som løsgænger, så skal man have 0,8/175 af samtlige gyldige stemmer, hvilket svarer til 0,46% af stemmerne eller 16.156 stemmer ved sidste folketingsvalg.
Jeg forklarer lige, hvordan tallene fremkommer. I Danmark vælges der 175 mandater til Folketinget. De sidste fire er de nordatlantiske mandater, der vælges i Grønland og på Færøerne, så de tæller ikke med. Ved at dividere samtlige gyldige danske stemmer med 175, så finder man ud af, hvor mange stemmer der i gennemsnit går på et mandat. For at komme i Folketinget, skal man have fire mandater, og 80% af fire er 3,2, hvorfor man ganger med dette tal. Princippet er det samme ved kommunal og regionsrådsvalgene. Faktisk svarer tallene for folketingsvalget ikke til 80% af det, der kræves for at komme ind, for spærregrænsen er ikke fire mandater, men 2% af stemmerne, hvilket svarer til 70.680 stemmer ved sidste valg. 80% af det tal er 56.544 stemmer svarende til 1,6% af samtlige stemmer, men det skal jo ikke være for nemt.
Ved sidste folketingsvalg opnåede Frihedslisten ikke partistøtte. Flemming Blicher kom nærmest med 600 stemmer.
Hvis man skal have partistøtte til regionsrådsvalg, så skal kandidatlisten have 0,8/41 af samtlige gyldige stemmer. Det svarer til 1,95% af stemmerne eller 17.917 stemmer i Region Hovedstaden, 8.413 stemmer i Region Sjælland, 12.390 stemmer i Region Syddanmark, 13.706 stemmer i Region Midtjylland og 6.060 stemmer i Region Nordjylland ved sidste regionsrådsvalg. Alle regionsråd har 41 medlemmer.
Frihedslisten fik partistøtte i alle regioner ved sidste regionsrådsvalg, i alt 43.435,00 kr. pr. 1. januar 2022, men fik henholdsvis 3.166, 1.354, 1.580, 1.913 og 656 stemmer ved sidste regionsrådsvalg. Dermed får Frihedslisten ikke partistøtte for regionsrådsvalget fremover, da partistøtte udbetales hvert år i januar måned.
Nu bliver det endnu mere kringlet, for partistøtten ved kommunalvalg afhænger også af kommunalbestyrelsens størrelse, der er varierende. Hvis en kandidatliste skal have partistøtte ved kommunalvalg, så skal man have 4/5 af samtlige gyldige stemmer delt med antallet af medlemmer af kommunalbestyrelsen. Det vil f.eks. sige, at man skal have 4.469 stemmer i Københavns Kommune og 1.041 stemmer i Sønderborg Kommune ved sidste kommunalvalg. Borgerrepræsentationen i København har 55 medlemmer og kommunalbestyrelsen i Sønderborg har 31 medlemmer.
Til sidste kommunalvalg fik Frihedslisten partistøtte i 12 kommuner på sammenlagt 24.203,25 kr. pr. 1. januar 2022. Mest støtte i Københavns Kommune på 8.788,50 kr. og laveste støtte i Sønderborg Kommune på 821,50 kr., men de fik kun henholdsvis 1.134 og 106 stemmer. Frihedslistens partistøtte ryger i alle kommuner.
Flemming Blicher, der er formand for Frihedslisten, er blevet godt sur over lovændringen. Derfor har han naturligvis lavet en video på Facebook, hvor han hælder galde ud over politikerne.
Flemming Blicher har givet opslaget overskriften “TYVERI VED HØJLYS DAG❗”. Det er en lidt ironisk overskrift, når det kommer fra et parti, der ikke har lagt skjult på, at det primære formål med at stille op til valgene, er, at få andel i partistøtten, som Frihedslisten jo har kaldt “Robin Hood-penge”.
I videoen hævder Flemming Blicher, at lovændringen ikke har befolkningens opbakning, og henviser i den forbindelse til et borgerforslag fra den 14. juli 2021, der kun opnåede 859 støtter.
Man skal lige være opmærksom på, at der i dette borgerforslag er tale om en total fjernelse af partistøtte til partier, der ikke opnår repræsentation i hverken folketing, regionsråd eller kommunalbestyrelse. Det kan derfor ikke sammenlignes en til en med lovændringen, der stadig giver partistøtte til de partier og kandidatlister, der er tæt på at komme ind.
Flemming Blicher taler også om, at forslags- og medstillerne er anonyme, men det gælder for alle borgerforslag, der er udløbet uden at opnå de 50.000 nødvendige støtter. Mens borgerforslaget er aktivt, så kan man se navnene, men efter udløb anonymiseres de.
Jeg er nu ikke helt enig med Flemming Blicher i, at lovforslaget ikke har befolkningens opbakning. Der har i flere år været en del utilfredshed med, at små partier der ingen chance har for at komme ind, stadig kan opnå partistøtte. Og specielt, at f.eks. Klaus Riskjær Pedersen kunne hæve en million om året, og at en provokatør som Rasmus Paludan kunne hæve næsten to millioner om året. Ingen af disse ville have fået partistøtte, hvis den nye lovændring havde været gældende.
I kommentarsporet på Facebook-opslaget viser Martin Tidsvilde, at han ingenting forstår, hverken af loven eller procentregning.
Jamen, jamen, jamen! Da lovændringen træder i kraft den 1. januar 2024, så gælder ændringerne fra denne dato, og så er det fuldstændig ligegyldigt, hvad der stod i loven inden ændringen. I øvrigt står der også i loven, efter ændringen træder i kraft, at den gælder for det seneste valg.
De 320% som Martin Tidsvilde henviser til, er denne passage:
»Derudover skal partier, der ikke har opnået repræsentation ved et folketingsvalg, være berettiget til partistøtte, hvis de har opnået et stemmetal på 320 procent af det antal gyldige stemmer, der i gennemsnit er afgivet pr. mandat, eller et stemmetal på 200 procent af det antal gyldige stemmer, der i gennemsnit er afgivet pr. mandat, samt repræsentation i mindst tre kommunalbestyrelser eller et regionsråd ved det foregående kommunal- og regionalvalg før folketingsvalget.«
Men det står for det første ikke i loven, det står i et resumé til lovforslaget.
For det andet, så skal man først og fremmest gøre sig klart, hvad 100% er, når man ser et procentregnestykke. Det fremgår helt klart i teksten, men Martin Tidsvilde tror helt klart, at 100% er samtlige gyldige stemmer. De 100% er det antal stemmer, der i gennemsnit skal til ét mandat, altså 1/175 af samtlige gyldige stemmer. Da der skal fire mandater til at komme i Folketinget, så er det 400%, og 80% af de 400% er 320%. Ganske som jeg har forklaret ovenfor.
Det fremgår af kommentartråden, at Flemming Blicher rent faktisk forstår det, men selvom han prøver at forklare Martin Tidsvilde det, så siver det bare ikke ind. Martin Tidsvilde fastholder til det sidste, at 100% er samtlige stemmer.
Det er utroligt, at nogle betragter den mand, som ekspert i grundloven, når hans mangler på elementære jurakundskaber og procentregning, er så fremtrædende.
Men nu er Robin Hood altså gået fallit, og Frihedslisten mister en årlig indtægt på over 67.000 kr. De skal enten skaffe omkring 270 nye medlemmer eller lave en klækkelig kontingentforhøjelse for at dække tabet ind.
Kommentér nedenfor eller på Facebook-opslaget.