Spøgelser

Manden der spytter Facebook-opslag ud hurtigere end sin egen skygge, men altid klynker og giver op, Marc Real, blev oprettet på Tossetoppen i går.

I den forbindelse så jeg dette Facebook-opslag fra Marc Real:

Marc Real den 19. april 2025: 'Du ser Spøgelser Marc' #symbolpolitikogpåvirkning #detvarligegodtsatans

Se opslag

Til opslaget vedhæfter Marc Real tre billeder.

Det første har teksten: “PROJET MONARCH” og “PROJET MKULTRA”, hvor teksterne er adskilt af et billede af en monark-sommerfugl. Projekt MKUltra er skam rigtigt nok. Det var et ulovligt menneskeligt forsøgsprogram designet og iværksat af CIA i 1953 (det med forhørsmetoder og LSD).

Projekt Monarch er imidlertid udsprunget af konspirationsteoretikerens Cathy O’Brians fantasi. Ifølge hende skulle projektet handle om tankekontrol, og være en del af Projekt MKUltra. Der er dog ingen, der nogensinde har kunnet påvise, at et projekt med navnet Monarch har fundet sted.

Det næste billede stammer fra sidste del af denne 37 sekunder lange video:

Til billedet har Marc Real tilføjet denne tekst:

Marc Real: Monarch'en foran "Et Øje" det er nok bare tilfælde

Se billede

Men er sommerfuglen på billedet med Katy Perry en monark?

Monark-sommerfugl

Nej! Den minder overhovedet ikke om en monark, og hvis man ser videoen foroven, så vil man også konstatere, at det er et tilfælde, at den er over et øje. Tilfælde og tilfælde! … Så tilfældigt det nu kan være, når man skal holde noget op foran et kamera. Konspirationsteoretikere der ser symboler overalt, går rimelig meget op i det der ene øje … Man fristes til at skrive, at de er temmelig enøjede (onkel joke … Katjing!).

Da man ikke kan se, hvad der står på sommerfuglen i videoen, så kan det ses på nine.com.au. Det er såmænd bare sangtitler fra sættet på Katy Perrys næste turné.

Nu skal vi til det rigtig sjove! Det sidste billede er nemlig dette:

Legendary film director Stanley Bowman has been indoctrinated into a Faustian deal that has ruined his life. He faked the moon landing, manipulated viral celebrity meltdowns, and filmed dozens of conspiracies to serve the goals of the Illuminati. But his loyalty gets called into question when he is forced to create an occult film so powerful the public will fall under complete control. Only his adopted child-star assassins can save him, his family, and expose the truth. Project Monarch was a real C.I.A. operation and here Eisner award-winning creator Michael Avon Oeming (Powers) and Victor Santos (Polar) team up for this action satire original graphic novel pitted in the world of conspiracy theory. If you believe in nothing, they can get you to believe anything.

Se billede

“Legendary film director Stanley Bowman”??? Er det ikke den legendariske filminstruktør Stanley Kubrick, som månelandingsbenægterne normalt påstår skabte månelandningsfilmene? Hvem fanden er den legendariske filminstruktør Stanley Bowman? Den eneste Stanley Bowman jeg har kunnet finde, er en canadisk-amerikansk ishockeydirektør.

Hvis man læser sidste del af teksten på billedet, så får man næsten svaret. Hele teksten er en beskrivelse af et fiktivt tegneseriealbum ved navn “Project Monarch”, og stammer fra tegneseriebutikkens Faraos Cigarers hjemmeside:

Billede fra Faraos Cigarers produktbeskrivelse af tegneserien Project Monarch

Så ja, Marc! Du ser spøgelser, og undersøger jo ikke tingene!

Karikaturtegning af Marc Real

Kommentér på Facebook-opslaget.

Topfoto: Thalia Ruiz, Unsplash

Seneste indlæg

Del på sociale medier