Klar, parat, nej … eller ja … eller

Den lalleglade, dramaskabende, dobbeltmoralske, skinhellige hykler, dybt religiøse, kreationistiske, selvretfærdige, uvidende, begrebsforvirrede, højreekstremistiske, konspirationsteoretiske, subjektive, forudindtagede, uetiske og selverklærede journalist, der slet ingen research laver, Anita Vivian Alexandru, har den 18. april 2025 stillet et spørgsmål på sin Facebook-profil:

 Anita Vivian Alexandru den 18. april 2025: Hvis der kommer en ny plandemi i maj, er alle så klar til at sige nej?

Se opslag

Jeg går ud fra, at Anita Vivian Alexandru med “plandemi” mener en planlagt pandemi, men hvad i alverden mener hun med “ny”? Hvornår har vi sidst haft en planlagt pandemi?

Jeg spekulerer så også på, at hvis nu der ikke kommer en planlagt pandemi i maj, hvad så? Vil hun lave et nyt opslag den 18. maj 2025, hvor hun spørger om det samme, men bare for juni, og så fremdeles? Hvad nu hvis der slet ikke kommer en planlagt pandemi, men blot en pandemi? Hvad nu hvis pandemien, planlagt eller ej, har en dødelighed på f.eks. 50%?

Hvad er det egentligt, man skal sige nej til? Sokker i sandaler? Ananas på pizza? Sukat i brød? Koriander? Flere ledige pladser i bussen? Swingerklub i Løkken Frikirke? At Jorden er flad? At evolutionen ikke har fundet sted? Flere parkeringspladser i bymidten? Udmeldelse af EU, FN, WHO og WEF?

Den der swingerklub er måske ikke helt dum. Den vil da gå til nogle værdigt trængende, og falde på et tørt sted.

Egentlig kræver spørgsmålet jo bare, at en svarer nej. Dermed vil ikke alle være klar til at sige nej. Hele fem personer har imidlertid svaret et klokkeklart nej til, at de er klar til at sige nej:

Personer der svarer nej til Anita Vivian Alexandrus spørgsmål

Både Finn Flatabø, Lillian Grevsen, Else Trine Christensen, Marc Real og Ronjas Umulius svarer nej til, at de er klar til at sige nej. Det virker da fornuftigt, når man jo ikke ved, hvad man siger nej til … skønt det der med fornuft og Marc Real …

Lad os slutte af med en lille sjov kommentar:

Niels-Henrik Hansen: Jeg talte med en fra byen her. Han fortalte mig at plandemien var håndteret godt med mundbind og vaccine. Jeg fik aldrig et ben til jorden i den samtale, og da jeg kom ind på bedraget om 9 - 11. Blev jeg jordet for alvor og blev totalt afvist. Og fik igen ikke et ben til jorden. Så kære Vivian Alexandru lad være med at tro på forandring folket er totalt hjernevasket og står ikke til at ændre.

Hvis man aldrig har fået et ben til jorden, og er blevet jordet for alvor, så handler det næppe om, at folket er hjernevasket, men mere om, at man ikke har haft nogen gode argumenter for sine påstande.

Kommentér på Facebook-opslaget.

Topfoto: Ann H, Pexels

Seneste indlæg

Del på sociale medier