Status over vælgererklæringer – September 2024

Juuubiiiiii! Det er den 1. oktober 2024 og nu skal vi se en status over konspirationspartiernes indsamling af vælgererklæringer i perioden 1. september 2024 til 30. september 2024.

Lad os straks se tallene:

Status over konspirationspartiernes vælgererklæringer for september 2024

Som man kan se af listen, så er Lars Boje Mathiesens parti, Borgernes Parti, strøget ind på listen som en klar nummer et. Der hører imidlertid en længere historie med til Borgernes Partis start, så vi gemmer dem derfor til senere i blogindlægget. Først ser vi på de øvrige konspirationspartier.

Efter Borgernes Parti kommer et helt nyt parti på listen. Det er Jørn “Jønke” Nielsens parti, Stabilt Demokrati. Grunden til at de kommer på listen, er, dels Jørn “Jønke” Nielsens samtale med Kent “Hold nu kæft, når jeg råber!” Nielsen, dels næstformanden af partiet, René Borg. Samtalen med Kent “Hold nu kæft, når jeg råber!” Nielsen kan ses i denne video:

Jeg har faktisk fulgt Stabilt Demokrati i et stykke tid, og som man kan se af tallene, er de gået fuldstændig i stå. De har kun opnået 4 nye vælgererklæringer i september, og har nu 2.427 i alt.

Vi kan også konstatere, at Nye Borgerlige er gået i stå. De har kun opnået 99 nye vælgererklæringer i september, og har nu 1.319 i alt.

Frit Fællesskab blev startet af Henriette Ergemann, men hun overgav partiet til Allan Jensen for at koncentrere sig om Nye Borgerlige. Det har vist lange udsigter for Henriette Ergemann. Frit Fællesskab har nu mistet yderligere 25 vælgererklæringer, og har kun 131 vælgererklæringer tilbage.

Så har vi Velstandspartiet Jorden Frihed Kundskab (JFK21), der er gået 9 vælgererklæringer tilbage, og nu har 87 totalt.

Alle andre på listen har det samme antal vælgererklæringer som tidligere.

Lad os så se på Borgernes Parti!

Partiet har fået en forrygende start, og har opnået langt flere vælgererklæringer end jeg havde regnet med. Ved september måneds afslutning har Borgernes Parti opnået 14.282 vælgererklæringer. Tallene i tabellen er imidlertid ikke helt retvisende. Her står der et gennemsnitligt antal vælgererklæringer pr. dag på 476,07, hvilket skulle betyde, at Borgernes Parti skulle blive opstillingsberettigede indenfor to uger. Jeg har imidlertid holdt øje med indsamlingen på næsten daglig basis, og kurven er fladet ud:

Borgernes Partis indsamling af vælgererklæringer i september 2024

Som det ser ud lige nu, så virker det som om, at der er en meget reel mulighed for, at Borgernes Parti får indsamlet de 20.195 vælgererklæringer, som kræves for at blive opstillingsberettiget. Men fortsætter tendensen på billedet, så kan der blive problemer med at få de sidste i hus.

Skulle man undre sig over, at jeg betragter Borgernes Parti som et konspirationsparti, ja, så skyldes det blandt andet opslag som dette, som Lars Boje Mathiesen har slået op i den stærkt konspiratoriske Facebook-gruppe, Fælles front imod MitID:

I Borgernes Parti mener vi at alle skal kunne leve et fuldt ud anologt liv. Det betyder uden MitID og uden at skulle registrere sig så mange steder, så systemet kan gemme oplysninger. For nogle er dette en dejlig let og praktisk måde at leve på med al det digitale. For andre føles det som et overgreb og en indskrænkning af deres frihed og anonymitet. Vi oplever det som parti selv i disse dage, hvor indsamling ad vælgererklæringer stort set kræver folks opbakning til MitID. Mange skriver om man ikke kan støtte vores kamp for analog tilværelse uden MitID og det kan man godt. Det første link er til brug med mitid. For at understrege hvor bøvlet det er, så lad mig forklare. Hvis man vil give en vælgererklæring, så skal man trykke på linket.. men det virker bare ikke. For man skal nemlig først trykke på de 3 prikker i højre hjørne og derefter vælge ekstern browser.. og så er man inde på siden.. https://www.vaelgererklaering.dk/om-partiet?election=dk... Det næste link er til hvis man ikke har MitID. https://www.vaelgererklaering.dk/mere-om.../uden-mitid/ Der skal man så kontakte ministeriet, og de sender fysiske papirer, men istedet for at sende det hurtigt til folk, så hører vi fra nogle som efter 14 dage stadig ikke har modtaget noget som de kan skrive under og sende ind. Heldigvis er der også nogle som oplever det går hurtigere… men hvorfor har man ikke sat et hurtigt ordentligt system op til dette.. ja. Man undrer sig. Måske handler det om at man ønsker at gøre det så svært som muligt at leve analogt i Danmark.

Se opslag

Lars Boje Mathiesen har længe fisket efter stemmer, og nu vælgererklæringer, blandt konspirationsteoretikere.

Det er tilsyneladende stadig Lars Boje Mathiesen, der fuldstændig tegner partiet. Han skulle ellers være gået sammen med Kim Boye, der imidlertid virker mere optaget af sin coaching. Sidst jeg så noget til Kim Boye, var, da han medvirkede i et par indslag på TV 2 News i søndags, hvor han var interesseret i at købe en nedlagt baptistkirke for 2,2 millioner.

Der er også et par andre konspirationspartier, men da de er fuldstændig ubetydelige, så har jeg ikke medtaget dem på listen.

Kommentér på Facebook-opslaget.

Topfoto: Martin Auge, Pexels

Del på sociale medier