Hvordan synes de selv det går?

Vi har hørt det så mange gange: “Vi bliver flere og flere”. Tussetøsen har den 13. september 2024 stillet et godt spørgsmål, og flere af de mest markante konspirationsteoretikere kommenterer på det:

Hvad er det mon for nogle mennesker, som Tussetøsen mener? Jo, det er sandsynligvis de mennesker, der deltog i demonstrationerne mod coronarestriktionerne i 2020 og starten af 2021. En af de største demonstrationer, fandt sted den 13. november 2020, hvor mellem 1.000 og 1.200 personer samledes på Christiansborg for at protestere mod epidemiloven. Også den 9. januar 2022 lykkedes det at samle op mod 1.000 mennesker, da MiB (Men in Black) markerede årsdagen for deres første officielle demonstration. Denne demonstration var i virkeligheden lidt ved siden af, for den 1. februar 2022 blev alle restriktioner fjernet, og covid-19 var ikke længere en samfundskritisk sygdom.

Men hvad skete der med alle de mennesker? Mit gæt er, at det gik op for de fleste, at mange af demonstranterne var en flok sølvpapirshatte, der forsøgte at dreje “kampen” over på forskellige konspirationsteorier, hvor den ene er mere tåbelig end den anden. Herudover opstod der i begyndelsen 2021 splittelse mellem de forskellige konspirationsteoretiske grupper, og mit gæt er, at de fleste ikke ville slås i hartkorn med dem. Da restriktionerne forsvandt, var der ganske enkelt intet at “kæmpe” for mere. Coronarestriktioner er for længst fortid, og det er ganske enkelt blevet hverdag igen. Kun en lille gruppe hardcore konspirationsteoretikere, er tilbage.

Men lad os da se, hvordan konspirationsteoretikerne selv synes det går:

Bente Dahl Pedersen: Mange mødes i små fælledskaber rundt omkring i landet , men ja det dør ud efterhånden

Bente Dahl Pedersen, nu kendt som Brokke-Bente, den sure skibonit, men tidligere var kendt som Strikke-Bente, udtrykker det jo meget godt med sin sidste sætning:

»… men ja det dør ud efterhånden«

Det er jo så også værd at bemærke, at de fællesskaber hun taler om, er de eneste fællesskaber mange har. De har nemlig mistet forbindelsen til gamle venner, bekendte og endda deres familie. Alt sammen på grund af en håbløs kamp, der bygger på tåbelige konspirationsteorier. Temmelig trist egentlig!

Nogle er imidlertid stadig på:

Kent Nielsen: Jeg er stadig på. Mit indtryk er at mange er faldet tilbage til deres tidligere liv da nedlukningerne ophørte og da de ikke har undersøgt den globalistiske agenda undervejs, så ser de ikke stor grund til at kæmpe videre. Kæmpede alle fra 2020 stadig, så havde vi nok vækket nok til at have stoppet det nu.

Ja, Kent “Hold nu kæft, når jeg råber!” Nielsen fortsætter … så længe det varer! Med en dom på 50 dages ubetinget fængsel for trusler mod Magnus Heunicke og 18 sigtelser mod sundhedspersonale, og nu tre yderligere sigtelser for chikane mod Magnus Heunicke, så kan han muligvis se frem til en del mere tid, helt for sig selv.

Advarsel: Nedenstående video varer over 35 minutter, og som det fremgår, så elsker Kent “Hold nu kæft, når jeg råber!” Nielsen at høre sig selv tale:

Det er imidlertid min mening, at Kent “Hold nu kæft, når jeg råber!” Nielsen rammer helt ved siden med sin kommentar. Hvis man undersøger den “globalistiske agenda”, så bør enhver rationelt tænkende person kunne indse, at den bygger på tåbelige konspirationsteorier. Dem der er faldet fra, har måske netop undersøgt det, og Kent “Hold nu kæft, når jeg råber!” Nielsens metoder med udemokratisk chikane og ulovlighed, tiltrækker dem næppe. Tværtimod, har hans metoder jo givet anledning til yderligere splittelse blandt konspirationsteoretikerne selv.

Lad os se, hvad Marc Real mener:

Marc Real: Vi er her stadig, gassen er bare gået af ballonen hos mange og netværkerne er ved at være lidt ligegyldige at komme i efterhånden. Mange troede nok det "lige blev fikset" sådan flip flap færdig. Denne kamp tager resten af vores liv hvis vi vil ændre noget #sammenervistærkere virker kun hvis vi er nok der gør det. Har stadig håb men nok knap så meget som da der kom en masse frisk blod i 2020, dem jeg startede op med da Fakebook startede i starten af år 2000 er væk de fleste af dem, truet, slukket, fjernet eller har givet op. Håber folk snart forstår alvoren og at "Den kogende Frø" historie ikke bare er en historie.

Marc Real mener altså bare, at gassen er gået af ballonen hos mange. Han har ret derhen, at hvis nye kriser skulle blusse op, så skal nye konspirationsteorier og konspirationsteoretikere nok dukke op, men som han selv nævner, så er der tale om nyt blod. Udover en lille gruppe hardcore konspirationsteoretikere, vil de nye blot falde tilbage til hverdagslivet, når krisen er ovre.

En ting jeg også bemærker i hans kommentar, er:

»Denne kamp tager resten af vores liv hvis vi vil ændre noget«

Nu har Marc Real “kæmpet” i mere end tre årtier, og hvad har han opnået? Absolut ingenting! Hvis Marc Real fortsætter kampen resten af sit liv, hvad vil han så opnå? Absolut ingenting!

Men en ting er jeg enig med Marc Real i. “Den kogende frø” er ikke bare en historie … det er en myte.

Martin Tidsvilde har en noget mærkelig betragtning:

Martin Tidsvilde: Der opstår hele tiden problemer som man så kan bruge til at skabe uenighed, og så var mange af dem der var i 2020 måske nok alligevel lidt autoritetstro, og var ikke klar over hvor farlig vaccinen var, så de kan jo have taget den, og er derfor enten syge eller døde. det er også noget af det jeg vil komme ind på i det nye foredrag. staten har på det område virkelig gjort et stort stykke arbejde, også ved at fængsle nogle af dem der gik forrest, men også ved at skabe problemer for dem, så de blev tvunget til at opgive kampen.

Mange af dem fra 2020 var måske alligevel lidt autoritetstro, og har taget vaccinen. Derfor er de enten syge eller døde.

Lad os lige se på lidt tal her! Næsten 91% af den voksne befolkning er blevet vaccineret. Ifølge Martin Tidsvildes udsagn, skulle næsten 91% af den voksne befolkning enten være syge eller døde. Kan han virkelig ikke se, hvor åndssvagt det udsagn er?

Og hvad er det for noget med, at staten har fængslet nogle af dem, der gik forrest, og også har skabt problemer for dem, så de har opgivet kampen. Hvem fanden er de?

Tehandleren fra Bornholm, er tilsyneladende afventende. Måske er han beroliget af noget af den der te, der indeholder svampe:

Philip Brandt: Vi er her skam stadig, mange af os. Nogle af os er nok bare blevet lidt mere stille, mens vi arbejder- og venter på at stemningen blandt flokken lige så stille vender. Næste gang anledningen passer, så er jeg sikker på at vi vil være langt, langt flere, som er parat til at træde åbent frem!

Nogle af dem venter bare på, at stemningen vender blandt flokken. Næste gang er han sikker på, at de vil være langt, langt flere. Ak ja! Hvad skal man skrive? Håbet er lysegrønt, men temmelig urealistisk.

Den sidste kommentar, er fra Annette Narimani, der nu kalder sig Annette Parmesana, eller noget i den retning, på Facebook:

Annette Narimani: Vi er mange der stadig ses. Netværk og gode relationer er vigtige at bibeholde. Og lige for tiden vågner nærmest alle omkring mig gradvist op. Familie, kollegaer, venner og sågar min nabo. Når der er plads til alle meninger, ser man fællesskaber spire frem.

Det er lidt sjovt! Annette Parmesanas ekskæreste har kommenteret på min Facebook-side, og det han fortæller, er da ikke helt i overensstemmelse med, hvad Annette Parmesana skriver her. Tværtimod blev han da nærmest skræmt væk.

Mon ikke Annette Parmesana bare fyrer en af sine røverhistorier af, der slet ikke passer. Og mon ikke de fleste kan blive enige om, at uvidenhed og løgne ikke er en mening.

Alt i alt, så virker det som om, at de fleste erkender, at “de gode gamle dage” med coronarestriktioner og nedlukninger er forbi. Faktisk lader det til, at konspirationsteoretikerne savner den tid.

Kommentér på Facebook-opslaget.

Topfoto: Tom Radetzki, Unsplash

Del på sociale medier