Svaret på det spørgsmål, der er titlen på dette blogindlæg, er et klart ja. Det kan man tilsyneladende.
Den 1. februar 2022 fjernede man alle coronarestriktioner, men siden har konspirationsteoretikere forudset restriktioner og nedlukninger hvert eneste år, og hvorfor skulle 2024 være en undtagelse.
På det seneste har et stillingsopslag fra regionerne bredt sig blandt konspirationsteoretikere. Her søger man vaccinatører og medarbejdere til den kommende vaccinesæson fra den 1. oktober 2024 til den 20. december 2024. Her er det Birthe Boll, der er glødende antivaxxer og konspirationsteoretiker, der deler stillingsopslaget med en bemærkning:
I 2022 forudsagde konspirationsteoretikere, at der kom restriktioner og nedlukninger. Det var dér, at jeg vandt en kaffe med croissant i et væddemål med Flemming Blicher, da jeg hævdede, at der ikke ville komme restriktioner og nedlukninger, men at covid-19 ville få status som influenza, og kun de ældre og risikogrupperne ville blive tilbudt vaccination. Jeg har sjældent nydt en kaffe og en croissant så meget.
I 2023 forudsagde konspirationsteoretikere igen, at der kom restriktioner og nedlukninger. Sjovt nok var Birthe Boll også ude sidste år med forudsigelser om mundbind, men dengang lidt senere end i år:
Man skulle tro, at disse konspirationsteoretikere var blevet klogere af at tage fejl to år i træk, men de fortsætter ufortrødent i år.
Lad os se lidt kommentarer, fra Birthe Bolls nye opslag:
Lis Walker synes, at antivaxxerne skal boykotte “det lort”, men de kan vel næppe forventes at ansøge om jobbene eller lade sig vaccinere.
Cocolivah – der må grines – Christina Petersen synes, at de kører i den samme rille år efter år, men hvem er det, der kører i samme rille år efter år til trods for, at de har taget fejl de to foregående år?
Tore Ask Nødholt synes det er klamt, at regionerne søger folk til at slå andre ihjel. Nu mangler vi bare alle dem, der er blevet slået ihjel tidligere.
Marianne Bay Hede aka Ukuelig Mormor mener, at Birthe Boll skal stå til ansvar for sine gerninger … eller mener hun mon de kommende vaccinatører og medarbejdere? Men hvad skal de stå til ansvar for? De gør da intet galt. De redder jo liv og begrænser alvorlig sygdom.
Anastasiah – med h – Søndergaard har ikke energi til en ny omgang. Siden hun næppe søger jobbene eller skal vaccineres, hvad hulen mangler hun så energi til? At skrive dumme kommentarer på Facebook?
Igen i år skal vi altså høre konspirationsteoretikere komme med profetier om, at vi vil få restriktioner og nedlukninger. Det er som om, at de ikke har fattet, at coronavirussen er muteret til en anden variant, der ganske vist er mere smitsom, men også langt mindre farlig end den oprindelige Wuhan-variant samt den efterfølgende deltavariant. Ligeledes er det vist ikke sivet ind hos mange konspirationsteoretikere, at kun personer over 65 år, får tilbudt vaccinen. Personer i risikogrupper, der er under 65 år, kan få vaccinen mod at underskrive en tro- og loveerklæring.
Mange af disse konspirationsteoretikere kalder sig “frihedskæmpere”. Så giv dog folk frihed til selv at bestemme, om de vil være vaccinatører eller lade sig vaccinere. Bland jer fuldstændig udenom, og pak messiaskomplekset sammen.
Kommentér på Facebook-opslaget.
Topfoto: Brian Hurst, Unsplash