Malue Montclairre

Malue Montclairre er formand og medstifter af foreningen Frihedsbevægelsens Fællesråd (FBF), der på trods af navnet ikke er et fællesråd for den nu afdøde, såkaldte “frihedsbevægelse”. Faktisk står FBF fuldstændig alene, da praktisk taget alle andre konspirationsteoretikere tager afstand fra FBF, og specielt Malue Montclairre.

FBF blev stiftet under “frihedsbevægelsens” storhedstid den 28. september 2020, og Malue Montclairre har været formand siden.

Malue Montclairre tror på intelligent design, og har blandt andet påstået, at Darwins teorier er tilbagevist af videnskaben for 30 år siden, og at Gud er kodet i vores DNA, hvilket understøttes af den nyeste videnskab. Som man nok kan fornemme, så har Malue Montclairre en temmelig aparte opfattelse af videnskab.

Hun tror på de gængse konspirationsteorier om WEF, The Great Reset m.fl. men er først og fremmest antivaxxer. Hun har på det seneste rettet sin opmærksomhed mod World Health Organization (WHO), og den nye traktat, der bliver forhandlet af WHO’s medlemslande i skrivende stund. Ifølge hendes forskruede konspiratoriske tankegang, så vil WHO nærmest fratage Danmark al styring af landet. Hun er indgået i et nordisk samarbejde, der netop har lanceret en hjemmeside ved navn www.thefinalcountdown.me. De involverede lande skulle udover Danmark være Færøerne, Finland, Island, Norge og Sverige. Jeg hæfter mig dog ved, at hverken Færøerne, Finland eller Island tilsyneladende har nogle organisationer, der bakker op om projektet.

Nogle gange, så mister hun den sidste rest af realitetssans hun måtte have tilbage. I denne video påstår hun blandt andet, at en persons krop er fyldt med grafenoxid, og at personen har fået en chip i hjernen:

Malue Montclairre tilhører den lidt spirituelle del af konspirationsteoretikerne, og går så meget i uldtøj, at hun jo egentlig hører til blandt os får. Og så har hun en irriterende og indsmigrende måde at afslutte sine kedelige videoer på. Hun siger nemlig altid “kys og kærlighed”. Efter min mening kan hun få et spark i røven, og få kærligheden at føle.

Malue Montclairre har en Facebook-profil og en X-konto. Endvidere har Frihedsbevægelsens Fællesråd en Facebook-side.

Alle blogindlæg hvor Malue Montclairre er nævnt.

Opdateret 12. maj 2024

Topfoto: Ryan McGuire, Pixabay

Del på sociale medier