Den kæmpestore HAARP-maskine

Her ser vi en kæmpestor HAARP-maskine:

Til forskel for rumraketter og rumstationer er den her ikke bygget i bølgepap og sølvpapir og jeg er sikker på den ej heller er bygget for sjov. Den bliver iøvrigt heller ikke promoveret som deres rumfis gør.. Tænk lidt over det..

University of Alaska Fairbanks har simpelthen fået deres forskere, ingeniører, teknikere og arbejdere til at bygge denne kæmpestore HAARP-maskine, så forskerne, ingeniørerne, teknikerne og arbejderne rigtig kan manipulere med vejret, for hvad skulle de ellers tage sig til?

Det er selvfølgelig Christian Nørremark, der bringer billedet, hvor han først hævder, at rumraketter og rumstationer er lavet af bølgepap og sølvpapir. Det er de naturligvis ikke, men Christian Nørremarks hat derimod. Der kan vi tale om sølvpapir.

Mange satellitter, sonder og landingsfartøjer er omgiver af termiske tæpper for at holde temperaturen stabil. Tæpperne er lavet af et højteknologisk materiale, og indeholder et guld- eller sølvfarvet lag, der reflekterer Solens lys, men også holder på varmen. Dermed er materialet perfekt til de ekstreme temperaturforskelle, der er i rummet. Materialet er oprindeligt udviklet af NASA i 1964, og anvendes i dag til flere formål og ikke kun til rumfart.

Christian Nørremark skriver også, at den kæmpestore HAARP-maskine ikke bliver promoveret som deres “rumfis”. Imidlertid er det en sandhed med modifikationer, for der er en hjemmeside, hvor man kan se et par billeder af den, og “Missile Defense Agency” har udgivet en hel video om den:

Faktisk er platformen også omdrejningspunktet i Netflix-filmen “Interceptor” fra 2022:

Den kæmpestore HAARP-maskine, har naturligvis intet med HAARP at gøre, men er en radar til sporing af ballistiske missiler, og bærer navnet “The Sea-Based X-Band Radar” (SBX), men meget naive konspirationsteoretikere hopper naturligvis på den. Sjovt nok havde Christian Nørremark slettet sit opslag, da jeg testede dette blogindlæg. Heldigvis tager jeg altid et backup-skærmbillede af de opslag jeg indlejrer.

Kommentér nedenfor eller på Facebook-opslaget.

Topfoto: Waranont (Joe), Unsplash

Del på sociale medier