Er der noget bedre end en dejlig kop te … bortset fra en dejlig kop kaffe, kakao, cola, øl, vin, juice, … ja, stort set alt andet end varmt vand. Som den kvikke læser kan regne ud, så er jeg ikke den store tedrikker.
Men i Rønne på Bornholm sidder Philip Brandt og nyder en dejlig kop te, fra hans kones, Gitte Evy Frigionis, lille butik, Bornholms Thehandel.
Philip Brandt er tidligere politiker, og var folketingskandidat og spidskandidat til kommunalvalget i 2021 for Nye Borgerlige (selvfølgelig). Det fik dog en brat ende, da han i juli 2021 kaldte den daværende direktør for Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm, for “en morder og et korrupt møgsvin” i et Facebook-opslag. Den slags gør man ikke ustraffet, så Nye Borgerliges hovedbestyrelse fratog Philip Brandt hans folketingskandidatur samt opfordrede ham til at trække sig fra kommunalvalget, hvilket Philip Brandt gjorde.
Nu skulle man tro, at Philip Brandt var færdig i politik, men der skulle gå endnu nogle måneder før han røg ud fra Nye Borgerlige på røv og albuer. Det skete angiveligt efter, at Philip Brandt og Gitte Evy Frigioni skulle have lavet en aftale bag om ryggen på den øvrige bestyrelse i Nye Borgerlige Bornholm om at indgå valgforbund med partiet Lavere Skatter og Afgifter til kommunalvalget. Den aftale blev angiveligt indgået i tebutikken med Lavere Skatter og Afgifters formand, der er ingen ringere end manden, der ikke forstår grundloven, Martin Tidsvilde.
Allerede den gang må vi forstå, at sølvpapirhatten virkelig var begyndt at trykke. Dette bestyrkes af, at både Philip Brandt og Gitte Evy Frigioni er administratorer i Connie Ringgaards gruppe Den Frie Presse. Siden er det kun blevet værre. Her er et opslag fra den 10. februar 2023:
Godt nok handler det om klimabenægtelse, men da han samtidig blander “globalisternes indbringende løgne” ind i billedet, så viser det, at Philip Brandt tror på en konspirationsteori om en magtfuld elite.
Nu har Philip Brandt så taget det ultimative skridt mod den totale sølvpapirshat:
Det uddyber han så i kommentarerne:
Til dem der ikke ved det, så står LEO for Low Earth Orbit, altså lavt jordkredsløb.
Af kommentarerne fremgår det, at Philip Brandt mener, at Andreas Mogensen er en velbetalt skuespiller i NASA’s store scam.
Hvor er det normalt, at man hører om “NASA’s store scam”? Nåh jo, flad jord.
Men hvordan kan Philip Brandt dog være så sikker på, at ISS er fake. Jo, han har skam set en video på Rumble med navnet “The ISS HOAX – Video Fakery on the International Space Station“, så han VED at det er fake.
Videoen er imidlertid det sædvanlige fladjordsvrøvl med bobler i rummet, der typisk er is fra ydersiden af ISS, der har løsnet sig, og artefakter i de højt komprimerede videoer fra ISS. Ting som er blevet debunket og forklaret gang på gang. Det eneste den video dokumenterer, er, at man er virkelig dum, hvis man tror på det.
Der er flere kommentarer i kommentarsporet, der kommer ind på flad jord, og jeg stødte blandt andet på denne:
Jeg kunne virkelig godt tænke mig at vide hvilke astronauter, der har indrømmet det, og hvilke piloter der er kommet til at røbe, at Jorden ikke er en kugle. Jeg kender ikke nogen!
Hun hævder også, at Månen er kunstigt skabt. Men hvem har skabt den, og til hvad? Og hvorfor har man kommet tilfældigt anbragte kratere og bjerge på? Rita har vist set lidt for meget Star Wars.
Men vi kan i hvert til fald konstatere, at Philip Brandt har taget det ultimative skridt imod at blive en vaskeægte flat eather, og dermed mister den sidste rest af troværdighed, han måtte have haft tilbage.
Kommentér nedenfor eller på Facebook-opslaget.
Topfoto: Koko Rahmadie, Pexels