Slænget fra Velstandspartiet Jorden Frihed Kundskab (JFK21) har slået til igen, og forsøger sig med endnu et borgerforslag.
Forslaget er – som sædvanligt – stillet af Sopfie Francisca Lotus Deepclaire, der ikke havde den store succes med sit sidste borgerforslag, “Dansk nej tak, til kommende WHO-pandemi traktater!“, der kun opnåede 92 støtter, da det lukkede den 22. december 2024.
Medstillere til det nye borgerforslag er Ole Skjold og Lene Bang, der begge er bestyrelsesmedlemmer i JFK21 samt Joon Jakoob Theoder Løvendall, der er suppleant til bestyrelsen i JFK21.
Ikke overraskende, så handler det nye borgerforslag – som de tidligere borgerforslag fra den kant – om det der rør sig blandt konspirationsteoretikere i øjeblikket. Det handler nemlig om Bovaer, og har titlen “Nej til indførelse af det kemiske stof Bovaer som tillægsfoder til kvæg.“. Forslaget er oprettet den 23. januar 2025 og udløber den 22. juli 2025.
Lad os lige se på den åbenlyse misinformation, der ligger i forslaget.
Vi starter med det allerførste afsnit i borgerforslaget:
Regeringen vil pr. januar 2025 påtvinge landmænd at tilføre det kemiske stof Bovaer i fodertilsætning for at reducerer de naturlige fordøjelsesprocesser i køer.
Det tilbageviste jeg den 19. januar 2025 i et blogindlæg. Det er ikke et lovkrav, at der skal tilsættes Bovaer til malkekøers foder. Blot at foderet skal være drivhusgasreducerende, hvilket kan ske ved at tilsætte fedt eller Bovaer til foderet.
Endvidere glemmer man lige undtagelserne. Det er kun husdyrbrug med mere end 50 årskøer, der er omfattet af påbuddet, ligesom økologisk husdyrbrug er fuldstændig undtaget.
Herudover er der den åbenlyse fejl i borgerforslaget, at det ikke kun er regeringen, der står bag. Det er en aftale, der er indgået mellem den grønne trepart, der består af regeringen, Landbrug & Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening, Fødevareforbundet NNF, Dansk Metal, Dansk Industri og Kommunernes Landsforening. Herudover har de fleste partier i Folketinget støttet op om landbrugsaftalen.
Der er også en misinformation i borgerforslaget, der er særdeles udbredt i konspirationsteoretiske kredse. De skriver nemlig:
Propylenglykol bruges også som flydende kølervæske, som i passende mængder indtagelse, er giftigt for kroppen.
Nej, nej og atter nej. Propylenglykol er ikke kølervæske, og anvendes ikke som ren kølervæske.
Kølervæske er ofte dihydrogenmonoxid, populært kaldt vand, blandet med glykol for at sænke frysepunktet. Den type glykol, der som regel anvendes, er ethylenglykol. Propylenglykol kan anvendes som et mindre giftigt alternativ til ethylenglykol. At propylenglykol er forholdsvis ugiftigt – alt er jo giftigt i passende mængder – bestyrkes af, at det blandt andet også anvendes som tilsætningsstof i fødevarer deklareret som E1520. Man kan se den lange liste over anvendelsesområder for propylenglykol i Wikipedia-artiklen om stoffet.
Udover den åbenlyse misinformation, er der også en række fejl. F.eks. er Bovaer ikke et tillægsfoder, men et fodertilsætningsstof. De skriver også:
At Metan kan disponere mennesker for sygdom.
I artiklen beskriver han hvordan metan hæmmer i dyrefoder kan ødelægge tarmfloraen hos både mennesker og dyr.
Hvorledes skulle det være et argument imod et metanhæmmende middel, at metan (med lille begyndelsesbogstav) kan disponere mennesker for sygdom?
“Metanhæmmer” er i et ord, men der er jo noget med konspirationsteoretikere og sammensatte ord.
Hvorledes kan metanhæmmer i dyrefoder ødelægger tarmfloraen hos mennesker, når det bliver nedbrudt allerede i koens første mave, vommen, og ikke kan måles i kød eller mælk?
De skriver også:
Dermed ødelægger regeringen hele fødekæden fra ko til mennesker, …
Hvor lang er fødekæden fra ko til menneske?
Er der overhovedet tale om en kæde?
I øjeblikket har borgerforslaget 708 støtter, og er dermed allerede en succes i forhold til slængets tidligere borgerforslag. I øjeblikket deles borgerforslaget primært i konspirationsteoretiske kredse, så det kommer næppe op på de 50.000 støtter der kræves for, at forslaget kan rejses i Folketinget.
Kommentér på Facebook-opslaget.
Topfoto: Martin Auge, Pexels
