I min nytårstale 2024 rettede jeg en særlig tak til Marc Real fordi, han utallige gange i 2024 opgav “kampen”, men alligevel genoptog “kampen” få timer efter.
Året 2025 var kun 38 timer og 38 minutter gammel, da Marc Real meldte ud, at nu er han gået på pension:
Meget kan man sige om Marc Real, og der kan også skrives lange lister over det, han ikke har fået ret i, men en ting må jeg dog give ham ret i. Frihedsbekæmperne har ikke opnået noget, der kan fylde en lille frysepose. Faktisk har de ikke engang opnået nok til at fylde et fingerbøl. Ja, rent faktisk har de intet opnået andet end, at jeg startede Det Sovende Får for at give dem modspil. Det er jo nok ikke lige det, at Marc Real tænker på, men jeg kan da trøste ham med, at jeg fylder meget mere end en lille frysepose.
Se, nu begyndte jeg at blive lidt bekymret for Marc Real, for de næste dage postede han kun kedelige ting fra sin hverdag på sin Facebook-profil. Jeg havde imidlertid ingenting at bekymre mig om, for allerede den 4. januar 2025, så begyndte han for alvor at poste igen. Frem til den 16. januar 2025, kl. 13.34 lavede han i alt 83 Facebook-opslag efter ovenstående opslag, hvor han er gået på pension. Den 16. januar 2025, kl. 13.34 kom så dette opslag:
Hvis gennemsnitligt 6 opslag om dagen i 14 dage, er at trække sig, så tør jeg da slet ikke tænke på, hvor mange opslag det bliver til, når han ikke trækker sig. Det der imidlertid er mest overraskende, er, at nu er han ikke længere gået på pension. Næh, det sker først, når landbrugsdemonstrationen og Kent Ivan Nielsens retssag, er fulgt til døren. Han kan mærke det er nu, men der forventes først dom i Kent Ivan Nielsens retssag i slutningen af maj, så “nu” er altså tidligst om fire en halv måneds tid. Hvis Kent Ivan Nielsen bliver dømt, og han anker sagen, så kan vi vist godt lægge et år mere til.
I det første opslag der kom 38 timer og 38 minutter inde i det nye år, kan man jo spekulere på, om det er tilfældigt, at time- og minuttallet er det samme. Det kunne jo være et symbol på, at vi igen i år kan forvente, at Marc Real vil gentage sine evindelige opgivelser af sin kamp mod vindmøller. Herudover lader Marc Real jo en dør stå på klem, når han i opslaget skriver:
…men indtil andre har samlet sig og viser de “vil” noget er jeg hermed gået på Pension.
Rent logisk må det jo betyde, at Marc Real mener, at landmandsdemonstrationen og Kent Ivan Nielsens retssag samler andre [læs: konspirationsteoretikere] og viser, at de “vil” noget.
Nu bliver det spændende, hvor mange gange i år, at Marc Real vil opgive sin kamp mod vindmøller. Jeg har intet tal på, hvor mange gange i 2024 det var, og da han laver et hav af Facebook-opslag, så gider jeg ikke gennemgå alle opslagene fra 2024 på hans profil, for at tælle efter. Jeg vil blot konstatere, at det var mange gange.
Kommentér på Facebook-opslaget.
Topfoto: Steve Johnson, Unsplash