Den 10. august 2024 i afsnit fire af “Kort og godt” bragte jeg et opslag af Daniel Rosenberg, der på Facebook kalder sig D’Amaro Orgonite, men som måske bedre er kendt som ChaosNavigator eller Orgonitmanden. Det var dette opslag:
I opslaget ved Daniel Rosenberg altså, at krige vil eskalere, at der vil komme et økonomisk crash, og at der vil være katastrofal fødevaremangel. Det skulle alt sammen ske inden 2024 var slut.
I mit tidligere blogindlæg skrev jeg:
Der er intet at debunke her – endnu – men jeg vil holde ham op på hans opslag, når året er omme. Jeg har derfor lavet en kalenderbegivenhed pr. 1. januar 2025, hvor jeg vil tjekke hans forudsigelser. Så vil vi se, hvor meget han ved.
Den 1. januar 2025 fik jeg så en notifikation fra min kalender, så lad os se, hvad Daniel Rosenberg vidste.
Er der sket en eskalering af krigene? Det korte svar er nej. Det eneste sted jeg kan se en egentlig eskalering, er, at Putin og kineserne har intensiveret deres angreb mod vesten ved at sabotere kritisk infrastruktur såsom el- og datakabler i Østersøen.
Har vi så fået et økonomisk crash? Nej!
Har vi katastrofal fødevaremangel? Nej!
Man må altså konstatere, at Daniel Rosenberg intet vidste, og at hans opslag var baseret på ren frygt.
Kommentér på Facebook-opslaget.
Topfoto: Firmbee.com, Unsplash