Og det rigtig dumme vi skal til, er dette opslag fra Annette Narimani, der nu kalder sig Annette Parmesana, eller noget i den retning, på Facebook:
Artiklen fra Dagens.dk, som Annette Parmesana linker til, handler selvfølgelig om de høje elpriser vi har haft for nogle dage siden.
Annette Parmesana vil dog bruge el som hun plejer, og som det passer hende. Kan hun ikke betale, så må hun lade være, og gælden ryge til Gældsstyrelsen, så det offentlige (der jo også er hende) selv kan betale deres egne “fucking” afgifter.
Som det er reglen, når Annette Parmesana skriver noget, så er der er flere ting galt med ovenstående.
For det første, så er det ikke på grund af stigende afgifter, at elpriserne er gået op. Den 12. december var prisen hos Andel Energi f.eks. 8,89 kr. pr. kWh for el og 2,20 kr. pr. kWh i afgift kl. 17.00. I dag (den 15. december) er prisen 0,45 kr. pr. kWh for el og 2,21 kr. pr. kWh i afgift kl. 17.00. Stigningen i elpriserne skyldes altså ikke en stigning i afgifter, men udelukkende en stigning for den leverede el.
For det andet, så er det sådan, at hvis man skylder sit elselskab penge, så går gælden ikke videre til Gældsstyrelsen, der kun tager sig af gæld til det offentlige.
Men hvad sker der så, hvis man ikke betaler sin elregning?
For at klarlægge dette, så skal vi en tur i elleveringsbekendtgørelsens § 13:
§ 13. Hvis der er særlig grund til at forvente manglende betalingsevne eller betalingsvillighed hos en husholdningsforbruger, kan en elhandelsvirksomhed stille krav til kunden om sikkerhedsstillelse som vilkår for at indgå en leveringsaftale eller for fortsat levering. Sikkerhedens størrelse må ikke overskride elhandelsvirksomhedens risiko i det konkrete tilfælde og kan højst udgøre 5 måneders betaling. Elhandelsvirksomheden kan kræve, at sikkerheden er stillet, inden leveringen påbegyndes eller fortsættes.
Stk. 2. En elhandelsvirksomhed kan ikke hæve aftalen om levering af elektricitet til en husholdningsforbruger eller foranstalte afbrydelse af elforsyningen på grund af manglende betaling for allerede afholdt forbrug.
Stk. 3. Elhandelsvirksomheden kan efter varsel hæve aftalen om levering af elektricitet til en husholdningsforbruger, såfremt elhandelsvirksomheden har stillet krav om sikkerhedsstillelse efter stk. 1 og sikkerheden ikke er stillet inden for en af virksomheden fastsat frist. Leveringsaftalen kan ikke hæves, såfremt der er indgået en anden aftale om sikring af den fremtidige betaling.
Stk. 4. En husholdningsforbruger kan ikke kræve levering efter § 6 b, stk. 1, i lov om elforsyning fra en elhandelsvirksomhed, der i medfør af stk. 3 har hævet sin aftale med husholdningsforbrugeren, før husholdningsforbrugeren har betalt det beløb, som husholdningsforbrugeren skylder for levering af elektricitet.
Stk. 5. Elhandelsvirksomheden kan foranstalte afbrydelse af elforsyningen til husholdningsforbrugeren, når en aftale ophæves efter stk. 3. Forsyningsafbrydelse kan ikke ske, hvis husholdningsforbrugeren modtager levering fra en anden elhandelsvirksomhed.
Stk. 6. Omkostninger forbundet med forsyningsafbrydelsen, jf. stk. 5, afholdes af husholdningsforbrugeren.
Her skal man blandt andet notere sig stk. 2, der siger:
En elhandelsvirksomhed kan ikke hæve aftalen om levering af elektricitet til en husholdningsforbruger eller foranstalte afbrydelse af elforsyningen på grund af manglende betaling for allerede afholdt forbrug.
Her står der klokkeklart, at elselskaber ikke kan afbryde strømmen, hvis kunden ikke har betalt sin regning for allerede brugt strøm.
Men hvad kan elselskabet så gøre? Vi har da alle hørt om nogen, der har fået afbrudt strømmen fordi de ikke har betalt.
Jo, hvis man læser stk. 1, så kan elselskaber stille krav om sikkerhedsstillelse, hvis det forventer manglende betalingsevne eller betalingsvillighed hos en husholdningsforbruger, som f.eks. Annette Parmesana. Hvis de ikke får denne sikkerhedsstillelse, så kan de ifølge stk. 3, hæve aftalen om levering af elektricitet efter varsel. Hvis aftalen bliver hævet, ja, så afbryder man for strømmen jf. stk. 5. Man kan først indgå en ny aftale om levering af elektricitet med selskabet, efter man har betalt sin gæld jf. stk. 4. Og hvem skal så betale for omkostningerne for strømafbrydelsen? Jo, det skal husholdningsforbrugeren. Har man indgået en aftale om levering af elektricitet med et andet elselskab, så kan strømmen dog ikke afbrydes jf. stk. 5, men det er jo nok begrænset, hvor længe man bare kan “shoppe” rundt hos forskellige elselskaber uden at betale, ligesom man nok kan forvente mange sager i fogedretten, hvis man ikke betaler for strømmen.
Kort fortalt, hvis Annette Parmesana ikke betaler sin elregning, så risikerer hun, at strømmen bliver afbrudt, og at hun bliver hevet i fogedretten. Men der føler Annette Parmesana sig nok allerede hjemme.
Til Annette Parmesanas dumme hashtags, vil jeg påpege, at elpriserne følger udbud- og efterspørgsel, og intet har at gøre med en frygtkampagne. Endvidere er el hverken hvermandseje eller en grundlovssikret rettighed.
Kommentér på Facebook-opslaget.
Topfoto: Matthew Henry, Unsplash