Mens vi venter

Men vi venter på retssagen mod Den Stribede Skjorte, Kent Ivan Nielsen i dag i Retten i Sønderborg, så lad os se på et opslag i går på Operation Buldermør … Nåh nej! Operation Dagslys’ Facebook-side:

Tekst i Lars Hansens opslag: Hvor kan jeg finde en tekst som giver et overblik på hvad retssagen går ud på? - Svar fra Soren All Rights Reserved i kommentarerne: DOMMERENS TIlhørsforhold og tolkning af reglementet, for tribe of dan. Skaber den dom, der holdet Kents krop i en lukket boks. De vil have presedens for at lukke munden på friheds folket. Dommen må execuderes !

Se opslag

Dels kan Lars Hansen jo læse mit tidligere blogindlæg om sagen, eller han kan blot læse TjekDets artikel fra den 22. december 2022:

Skærmbillede af TjekDets opslag fra den 22. december 2022 med link til TjekDets artikel

Se opslag

Det er jo særligt bemærkelsesværdigt, at Den Stribede Skjorte aldrig har indrømmet, at tallet på 83.000 døde af vaccinen var forkert, men blot har nedjusteret tallet til 9.262, altså til 11,2% af det oprindelige tal. Han var i den grad forkert på den i 2022, men han er også helt forkert på den i dag. Det behøver man ikke være et geni for at regne ud (lav selv en konklusion her).

Der er kun en kommentar til opslaget i skrivende stund, så lad os se hvad Soren All Rights Reserved skriver i de første to sætninger:

Venstre citationstegn  DOMMERENS TIlhørsforhold og tolkning af reglementet, for tribe of dan. Skaber den dom, der holdet Kents krop i en lukket boks.

Det første jeg tænkte, da jeg så den var: “Hvad fanden er tribe of dan?”

Utroligt nok, så findes der faktisk en Tribe of Dan, der var en af Israels 12 stammer. Hvad de skulle have med sagen at gøre, aner jeg dog ikke. Der er også et band ved navn Tribe of Dan, men det har da slet intet med sagen at gøre.

Men det er da rigtigt i den forstand, at domstolene afgør, om nogen skal i fængsel for deres forbrydelser. Det skulle Den Stribede Skjorte nok have tænkt på, inden han truede Magnus Heunicke med, at han kom op at hænge i en lygtepæl. At påstå, at dommeren skaber den dom, der holder Den Stribede Skjortes krop i en lukket boks, er nok at strække den temmelig langt.

Så opfinder Soren All Rights Reserved et nyt ord, da han fortsætter:

Venstre citationstegn  De vil have presedens for at lukke munden på friheds folket. Dommen må execuderes !

Jeg går udfra, at Soren All Rights Reserved mener “præcedens” når han skriver “presedens”, hvilket blot viser, at han ikke kan stave.

Næh, det nye ord er “execudere”. Hvad i himlens navn er det? Mon han mener “eksekvere”, og bruger en eller anden sammenblanding af det engelske “execute” med dansk grammatik? Det forklarer så hvorfor Soren All Rights Reserved er dårlig til at stave, for han forstår tilsyneladende slet ikke dansk.

Alt i alt kan man vist konkludere, at med den slags venner, så behøver Den Stribede Skjorte ingen fjender.

Kommentér på Facebook-opslaget.

Topfoto: KATRIN BOLOVTSOVA, Unsplash

Del på sociale medier