De seneste dage er et skærmbillede af en artikel, gået som en løbeild gennem det konspirationsteoretiske miljø. Det er en artikel i Berlingske, der dog oprindeligt stammer fra Jyllands-Posten, om, at klimaprofessor Sebastian Mernild, leder af Climate Cluster ved Syddansk Universitet, foreslår, at man laver personlige CO2-kvoter som et personfradrag. Det fremgår dog af artiklen at:
Han erkender dog, at det vil være svært at indføre.
En anden klimaprofessor, der støtter op om en personlig CO2-kvote, er Eigil Kaas fra Niels Bohr Instituttet ved Københavns Universitet. Han mener også, at man kunne kombinere en personlig CO2-kvote med en differentieret moms. F.eks. ingen moms på grøntsager og 100 eller 200 procent moms på oksekød.
Disse udtalelser er naturligvis for de to klimaprofessorers egen regning, hvilket også fremgår, når man læser videre i artiklen:
Katherine Richardson, der er professor i biologisk oceanografi ved Københavns Universitet, ser ikke personlige klimakvoter som en realistisk løsning, selv om hun finder forslaget interessant.
Hun ser gerne, at der ændres på den individuelle adfærd med lovgivning og afgifter på klimabelastende ting.
Klimaminister Lars Aagaard (M) siger til også Jyllands-Posten, at det virker som en umulig opgave at gennemføre en model med personlige CO2-kvoter.
Alligevel råber konspirationsteoretikerne op om, at nu sker det, som de har advaret om, nu bliver der indført et overvågningssamfund etc. Her er det Jette Møller, der nu hedder Jette Sofia Pedersen, der netop fremturer med påstandene. Jeg kunne have valgt mange andre opslag fra konspirationsteoretikere, men jeg vil indrømme, at jeg har udvalgt netop hendes opslag ud fra hendes slutbemærkning, der fastslår, hvorfor hun har tilnavnet Vendte Jedte:
Bemærk, hvordan hun lusker World Economic Forum (WEF), et aflivningsprogram (depolisering) og borgerløn ind i det, skønt det intet har med artiklen at gøre. Men vi vendter da og ser.
En berygtet politiker taler som sædvanligt også ind i konspirationsteoretikernes narrativ i et opslag med en video:
“De” vil tage vores kontanter. “De” vil lave personlige CO2-kvoter. Hvem er “de”? Er det Sebastian Mernild og Eigil Kaas, der er “de”? Eller er det alle andre politikere end Lars Boje Mathiesen?
Hvis man ikke kan se, at Lars Boje Mathiesen blot er en narresut, der prøver at sikre sig yderligere fire år på taburetten ved at fiske vælgererklæringer og stemmer blandt konspirationsteoretikere, så er man totalt blind.
Man skal imidlertid ikke være blind for, at hvis der virkelig blev indført personlige CO2-kvoter, så ville det kræve en total overvågning af os. Alt vi køber, skal registreres. Måden vi skiller os af med affald på, skal registreres. Måden vi transporterer os på, skal registreres. Måden vi holder vores haver på, skal registreres.
Der er en god grund til, at Sebastian Mernild siger, at det vil være svært at indføre. At Katherine Richardson ikke ser det som en realistisk løsning, og at klimaministeren, Lars Aagaard, siger, at det virker som en umulig opgave.
Ideen om personlige CO2-kvoter er dødfødt, og jeg ville ønske, at ellers seriøse klimaforskere, holder deres mund, med den slags uigennemtænkte udtalelser. Det er blot vand på konspirationsteoretikernes mølle.
Der er en lang tradition for, at man regulerer folks adfærd med afgifter her i landet. Mon ikke det er en mere nærliggende og realistisk løsning, som Katherine Richardson også foreslår.
Kommentér på Facebook-opslaget.
Topfoto: YesMore Content, Unsplash