Vi tager nu udgangspunkt i et opslag, der tydeligt viser, at konspirationsteoretikerne ofte bringer opslag, der dels viser, at de intet forstår, og dels kan vendes imod dem selv.
Det er et opslag på Frihedsbevægelsens Fællesråds (FBF’s) Facebook-side fra den 9. september 2024, som den samme dag er delt af den sandsynlige forfatter til opslaget, Malue Montclairre:
FBF linker i opslaget til en artikel på World Economic Forums (WEF’s) hjemmeside. Lad os starte med, at se nærmere på denne.
Øverst til venstre på siden står ordet “Opinion” indrammet og med stor skrift og fede bogstaver. Der er altså tale om en “kronik”, der står for forfatternes egen regning. Forfatterne til artiklen er Kunal Kumar fra ministeriet for bolig- og byanliggender i Indien. Medforfatter er en person ved navn Mridul Kaushik.
Titlen på artiklen er »’Mit Kulstof’: En tilgang til inkluderende og bæredygtige byer« … Hvis man altså oversætter den til dansk. Dermed handler artiklen slet ikke om covid-19-pandemien. Det man blandt andet gør i artiklen, er at se tingene i en kontekst som blandt andet:
»1. COVID-19 var en test af social ansvarlighed – Et stort antal ufattelige restriktioner for folkesundheden blev accepteret af milliarder af borgere over hele verden. Der var adskillige eksempler globalt på opretholdelse af social afstand, iførelse af masker, massevaccinationer og accept af kontaktsporingsapplikationer til folkesundhed, hvilket demonstrerede kernen i individuelt socialt ansvar.«
Det skal i denne sammenhæng nævnes, at vi i Danmark faktisk slap forholdsvis billigt i forhold til andre lande, der f.eks. havde deciderede udgangsforbud.
Det fordrejer FBF derhen, »at COVID-19-pandemien tjente som en test på offentlighedens vilje til at overholde deres ‘nye verdensorden’«.
Det er imidlertid ikke artiklens udgangspunkt. Det handler om, at covid-19-pandemien viste, hvor villige folk er til at udvise socialt ansvar i alvorlige situationer.
Men i artiklen har forfatterne virkelig fat i noget. Covid-19-pandemien viste virkelig, hvem der er socialt ansvarlige og hvem der ikke er. Langt de fleste mennesker accepterede, at man skulle holde afstand til andre, at man skulle bære mundbind i visse situationer og at man skulle vaccineres eller testes for at få adgang til visse steder. Dermed udviste langt de fleste mennesker socialt ansvar.
Der var imidlertid en lille gruppe mennesker, der nægtede alt. Disse mennesker var fuldstændig ligeglade med andres førlighed og helbred. Disse mennesker udviste altså social uansvarlighed. Det værste er næsten, at disse mennesker kalder sig “frihedskæmpere”. Men hvis frihed kæmper de egentlig for? Efter min mening kæmper de for deres egen egoistiske frihed til at gøre som de vil, uden hensyn til andre.
Men hvad er egentlig WEF’s mission? Det fremgår af deres side Our mission på deres hjemmeside:
»World Economic Forum er den internationale organisation for offentligt-privat samarbejde. Det giver en global, upartisk og non-profit platform for meningsfuld forbindelse mellem interessenter for at skabe tillid og opbygge initiativer til samarbejde og fremskridt.«
Eller med andre ord, så er WEF et debatforum. WEF har hverken politisk eller økonomisk magt, ligesom samarbejdsaftalen som Lars Løkke Rasmussens regering indgik den 25. januar 2018 bygger på gensidig tillid, og ikke er juridisk bindende. Det står i sidste afsnit af samarbejdsaftalen.
FBF, og dermed Malue Montclairre, klager også over, at Lars Løkke Rasmussens regering har skrevet under på Danmarks indtrædelse i den fjerde industrielle revolution uden at spørge danskerne. Det åbner imidlertid en række spørgsmål. Hvad er de fire industrielle revolutioner? Blev nogen spurgt i anledning af indførslen? Ved Malue Montclairre overhovedet, hvad hun taler om?
Den første industrielle revolution fandt cirka sted i perioden 1760-1840. Den startede i Storbritannien og spredte sig hurtigt til det øvrige Europa og USA. Der skete en markant stigning i mekanisering af produktionen, der ikke mindst skyldtes fremkomst af dampmaskinen. Dette medførte også en kraftig vækst indenfor kul- og jernindustrien.
Den anden industrielle revolution skete cirka i årene 1870-1914. Her ser brugen af elektricitet og masseproduktion dagens lys. Herudover kom en række nye teknologier til verden. F.eks. telegrafen, telefonen og forbrændingsmotoren. Herudover begyndte samlebåndsproduktionen.
Den tredje industrielle revolution startede omkring 1960 og varede op til 1990’erne. Denne revolution kaldes af indlysende grunde også for den digitale revolution. Det var nemlig i denne periode, at computere og en stigende digitalisering begyndte. Det var også i denne periode internettet kom til verden, og gjorde det muligt for landsbytosser at finde hinanden.
Nu kommer den så, den fjerde industrielle revolution, der begyndte omkring 2010, altså for 14 år siden, og otte år før Danmark tilsluttede sig aftalen med WEF. Igen ser vi en række nye teknologier udbrede sig. Det drejer sig om robotteknologi, 3D-print, nanoteknologi, bioteknologi, IoT (Internet of Things), big data og avanceret automatisering. En af de teknologier jeg mener, får den største påvirkning af vores dagligdag, er imidlertid kunstig intelligens (AI). Faktisk har jeg benyttet ChatGPT til at få oplysninger om de fire industrielle revolutioner. Dermed er min dokumentation for oplysningerne også denne chat.
Hvad er det så, der præger disse fire industrielle revolutioner? Der er i virkeligheden blot tale om en udvikling af teknologi gennem tiderne. Grunden til at man taler om industrielle revolutioner, er blot, at man i de givne perioder har udviklet ny teknologi, der har ændret vores samfund. Der er altså ikke tale om, at man behøver spørge nogen, om de ønsker det. Det er blot en hel naturlig udvikling, der afhænger af efterspørgslen. Hvordan gik det i øvrigt med 3D-TV, Flyvende biler, køleskabe der selv kan bestille mælk etc.? Det gik ikke, for ingen efterspurgte eller købte det. Det besvarer også det sidste spørgsmål. Malue Montclairre aner ikke hvad hun taler om, for vi befinder os faktisk midt i den fjerde industrielle revolution, og man behøver ikke tiltræde den. Det eneste befolkningen og politikerne skal tage stilling til, er, hvorvidt der skal lovgives om brugen af visse teknologier, som f.eks. AI.
Hvis Malue Montclairre ikke vil forsætte på toget, så er hun da velkommen til at stå af, og leve som i rigtig gamle dage i jordhuler og med køller … Måske uden køller, for det er jo også teknologi.
Kommentér på Facebook-opslaget.
Topfoto: Evangeline Shaw, Unsplash