Jeg har allerede for nylig, lavet et blogindlæg om dette emne. Nemlig, at de nye pengesedler vil komme til ar indeholde en chip, så man kan overvåges. Konspirationsteorien bag dette ligger ikke så meget i, at der kan indsættes en chip i pengesedler, for den er allerede opfundet for mere end 20 år siden. Konspirationsteorien består i, hvad man kan og vil bruge en sådan chip til. Altså, at man vil overvåge folk, der benytter kontanter eller følge pengesedlernes vandring overalt. Vi tager udgangspunkt i dette opslag fra Christian Nørremark i lørdags:
Se, Christian Nørremark bekender sig jo til de tåbeligste og ekstreme konspirationsteorier. Dermed tiltrækker hans opslag, jo også nogle af de andre mest tossede konspirationsteoretikere.
Lad os se på udvalget af dip, der serveres til Christian Nørremarks chips i kommentarsporet:
Vi starter med en Lindadip, som nogle nok vil genkende. Der er tale om Linda Kragh Johansen, der ikke overraskende tror, at man med en sådan chip kan overvåge alt og alle. Imidlertid kræver det, at en sådan chip skannes, for at man kan aflæse den. Da en sådan chip ikke har en intern strømforsyning (et batteri), så skal strømmen leveres af skanneren, der genererer strømmen i chippens antenne. Pengesedlen udsender dermed ikke sit eget konstante signal, der gør den sporbar overalt. Desuden ved man jo ikke, hvor pengesedlen har været eller hvem der har været i besiddelsen af pengesedlen mellem eventuelle skanninger. Hvis man skulle vide hvem, der er i besiddelse af pengesedlen ved skanningen, så ville det jo også kræve, at man bad indehaveren om ID.
Linda Kragh Johansen kobler så overvågningen sammen med angiveri af sin nabo, og sammenligner “pøblen” med nazister. Det kunne være interessant at vide, hvor Linda Kragh Johansens grænse går. Hvis nu naboen er drabsmand, ville hun så ikke anmelde naboen? Hvis naboen forgreb sig på børn? Hvis naboen var voldsmand og tævede hende? Hvis naboen var bankrøver? Hvis naboen var tyv? Hvis naboen har kørt uden lys på cyklen? Det er vel et spørgsmål om ens egen moral, hvornår noget er så alvorligt, at man vil anmelde det. Sammenligningen med nazisterne viser så bare, at Linda Kragh Johansen er fuldstændig historieløs, og ikke aner – eller benægter – de grusomheder, som nazisterne stod for.
Efter Linda-dippen, dypper vi chipsene i Hans-Henrikdip:
Hvordan genopretter man noget, der ikke har eksisteret? Hvis konspirationsteoretikere ikke har tillid til pengesystemet, hvorfor anbefaler de så, at man bruger kontanter, der er en del af pengesystemet? Hele vores pengesystem bygger jo netop på tillid. Nemlig, at alle i Danmark vil tage imod vores penge som betaling.
Han kommer så med en underlig betragtning. De fattige vil ikke længere have gæld af betydning, og de riges formue vil være borte.
Jamen, jamen, jamen! Vil de fattiges købekraft ikke også blive reduceret? Og tror han de rige, er som Joakim von And, og har en pengetank med kontanter? De rige har sgu da deres formue placeret i værdipapirer, der ikke umiddelbart ændres i værdi (med mindre man selvfølgelig har investeret en masse risikovillig kapital). Og hvad hvis en rig har investeret hele sin formue i guld?
Tid til Thomasdip:
Thomas Vernholm, der deler Facebook-profil med sin kone, Helena, kommer ikke overraskende med en henvisning til Johannes’ Åbenbaring. Hvordan et mærke med dyrets navn eller navnets tal i panden eller højre hånd, så bliver koblet sammen med en chip i en pengeseddel, må stå hen i det uvisse.
Desuden er Johannes’ Åbenbaring groft diskriminerende mod os venstrehåndede. Jeg vil da foretrække at få dyrets navn eller navnets tal på venstre hånd, hvis det skulle komme dertil. Nu har Johannes’ Åbenbaring karakter af en ond drøm, og er skrevet for næsten 2.000 år siden. Der er intet sket siden, så der sker sikkert heller ikke noget i min tid.
Claudiadippen har en noget bitter og ubehagelig smag:
Claudia Field Creek, som er vores allesammens ultrahøjreradikale konspirationsteoretiker, Claus Agersbæk, mener, at chippen er israelsk, så Mossad kan destruere pengesedlen, når de vil. Det er nok antisemitismen, der giver den bitre og ubehagelige smag.
Prøv også Jettedippen, for den er sjov:
Tænk, jeg vidste slet ikke, at politikerne fik løn i kontanter. Man lærer så længe man lever.
Et stk. Jannidip coming up:
Hvorfor tænker jeg pludselig på helt andre striber? Striber som Janni vist har taget for mange af, og som allerede kan spores på mange pengesedler.
Dennisdippen indbyder til mere:
Dennis Højsholt er manden bag troværdige Facebook-sider som TÆNK: Jorden er flad og TÆNK: Kig op, og jeg kunne virkelig godt tænke mig, at spørge ham om dette: Hvordan skulle en smartphone, tablet eller computer fungere uden en chip? … Med radiorør?
Hvem ved? Måske konstaterer han bare, at vi allerede er omgivet af chips.
Så er det tid til at prøve den brune dip:
Puha! Flemming Bruun har byttet rundt på smagsstofferne, så han har brugt “p” i stedet for “b”. Det giver dippen en dum smag.
Der er imidlertid en række dips med samme smag. Vi kan jo kalde den Nørremarks kildedip. Altså ikke fordi den kilder på vejen ned, men “kilde” som i “ophav”. Der er fire varianter af Nørremarks kildedip:
Variant 1
Variant 2
Variant 3
Variant 4
Lad os tage varianterne fra en ende:
Christian Nørremark hævder altså i første variant, at han ved alt. Et meget besynderligt udsagn, da alt Christian Nørremark ved, kan stå i en billedbog uden billeder.
Anden variant lyder imidlertid sandfærdig. Christian Nørremark har hele to kugler, nogle gange en lille fjer på, og lader sig vejlede af en myrehjerne. Den er accepteret.
Den tredje variant derimod, den er tvivlsom. Christian Nørremark tror blandt andet, at Jorden er flad, at tyngdekraften ikke eksisterer, chemtrails, og magtfulde verdenseliter. Der er sgu ikke plads til logik.
I den fjerde variant bliver Christian Nørremark spurgt om sin kilde (source), hvortil Christian Nørremark svarer “my brain”. Den køber jeg umiddelbart også jf. ovenstående tre varianter. Det kan dog diskuteres, i hvilket omfang, at Christian Nørremark har en hjerne. Måske kan den ovenikøbet findes på hittegodskontoret … Nåh nej! De beholder maksimalt tingene i tre måneder, så den ville for længst, være blevet kasseret. Den ville nok være kasseret endnu tidligere, da den er værdiløs og ubrugelig.
I varianten beder Christian Nørremark Erast Aleksandrovich Ozol om at “spørge konkret”. Hvordan i alverden kan man være mere konkret? Hvad er din kilde for fanden? Det bunder så ud i, at Christian Nørremark svarer, at det er hans egen viden – som han ikke har – det han støder på – som nok er løgn – og på alt han ved. Det har vi jo så allerede konstateret, er ingenting.
Men selvfølgelig er Christian Nørremark ikke i tvivl. Han er jo heller ikke i tvivl om, at Jorden er flad. Vi skal jo så også huske at se på den positive side. Christian Nørremark erkender med sit opslag, at der også vil være kontanter i fremtiden. At de nye pengesedler indeholder en chip, er så et rent gæt, der er trukket ud af den blå luft.
Kommentér på Facebook-opslaget.
Topfoto: Brother Swagler, Unsplash