Den seneste tid har Gyde Christiane Nielsdatter Gudmes stedtiptiptipoldebarn, Flemming Blicher, været ude med riven efter konspirationsteorier, han tilsyneladende selv synes, er for tåbelige.
Det startede med et opslag den 18. juli 2024 om flad jord:
I opslaget linker Flemming Blicher til et blogindlæg, han har skrevet.
Det jeg synes er bemærkelsesværdigt, er, at Flemming Blicher har investeret i et Nikon Coolpix P1000, flat earther’nes (FE’ernes) foretrukne kamera, for selv at undersøge, om Jorden er flad. Imidlertid er det bevist, at Jorden er rund, og det er ovenikøbet et observerbart faktum uden et zoomkamera. Med mindre Flemming Blicher har andre formål med kameraet, må det siges at være spildte penge.
I kommentarsporet kommer FE’erne med deres sædvanlige pseudoforklaringer, der blot viser deres uendelige uvidenhed.
Den 9. august laver Flemming Blicher endnu et opslag på sin Facebook-side “Illusionen om Danmark“. Et opslag som han også deler på sin private profil:
I opslaget kalder han NESARA/GESARA, flad jord og QAnon for dårskab, tåbelighed, dovenskab eller bare ren og skær dumhed. I videoen tager han udgangspunkt i et opslag fra Kista Abelsen, med forudsigelser og episoder, der skulle ske lige nu. Blandt andet om, at NESARA/GESARA vil blive indført, og at vi alle får en QFS-konto (Quantum Finance System) med flere millioner.
Den 11. august 2024 følger han op på sit opslag om flad jord med et nyt opslag:
Senere samme dag laver han også et opslag med et link til et blogindlæg om Barsebäck.
Jeg er som sådan ikke uenig med Flemming Blicher i hans betragtninger om, at konspirationsteorierne er tåbelige, men man bemærker, at han benytter betegnelsen PsyOps for disse konspirationsteorier. Når en konspirationsteoretiker nævner “PsyOps”, så er det næsten altid – hvis ikke altid – “de onde de”, der står bag. Man får det indtryk, at Flemming Blicher er tilhænger om konspirationsteorien om, at disse konspirationsteorier er lavet med vilje, for at få konspirationsteoretikerne til at se dumme ud.
Hvad der er endnu mere bemærkelsesværdigt, er, at Flemming Blicher opslag lige før det ovennævnte, handlede om chemtrails:
Nu er det jo sådan, at de atmosfæriske forhold kan variere meget afhængigt af, i hvilken højde man befinder sig. Et fly i en højde kan altså godt danne kondensstriber, mens et andet fly i en anden højde ikke nødvendigvis danner kondensstriber.
En anden teori som Flemming Blicher er talsmand for, er, at de vaccinerede har en Bluetooth MAC-adresse:
Jeg kan så oplyse, at en MAC-adresse består af seks hexadecimale tal (16-talssystem) mellem 0 og 255 (00 – FF som hexadecimale tal, hvor F har værdien 15). Alle enheder har en eller flere unikke MAC-adresser, der anvendes til trådløs kommunikation, blandt andet Bluetooth. Hvordan man lige får sådan en unik adresse med vaccinen, og hvordan MAC-adressen transmitteres, må stå hen i det uvisse.
Nu er det så man spørger: Er påstande om chemtrails, og at de vaccinerede har en Bluetooth MAC-adresse, mindre tåbelige end tåbelige påstande om at Jorden er flad eller tåbelige QAnon-påstande om NESARA/GESARA og QFS-kontoer?
Er der måske ligefrem ved at opstå et konspirationsteorisnobberi, hvor det er finere at tro på chemtrails, og at de vaccinerede har en Bluetooth MAC-adresse, end at tro på flad jord eller vilde QAnon-konspirationsteorier. Og er det virkelig en konspirationsteoretiker, der selv tror på tåbelige konspirationsteorier, der skal afgøre det?
Efter min mening, så ligger alle de nævnte teorier på et stort nul på troværdighedsskalaen, så man kan ikke benytte denne til at afgøre, hvor tåbelig en konspirationsteori er.
Hvis man derimod afgør det ved at kigge på, i hvor høj en grad, man kan debunke konspirationsteorierne, så kommer flad jord ind på en klar nummer et. Flad jord kan direkte modbevises, ganske enkelt ved, at det er et observerbart faktum, at Jorden er rund.
Der er imidlertid et problem ved de andre konspirationsteorier. De har nemlig den ting tilfælles, at de ikke kan modbevises. Måske med undtagen den om, at de vaccinerede skulle have en MAC-adresse. Det ville imidlertid kræve noget professionelt måleudstyr, og at nogle seriøse forskere kigger nærmere på påstanden. Det tror jeg dog, ingen seriøse forskere gider spilde deres tid med.
Alle konspirationsteorierne falder dog i og med, at logistisk hænger de slet ikke sammen, ligesom antallet af mennesker, der skulle være indblandet i konspirationen, og tie stille med det, er fuldstændig ulogisk høj. Dermed ender alle de øvrige konspirationsteorier på en delt anden plads.
Som jeg ser det, så er der kun en måde at afgøre det på, og det er ved at anvende sin sunde fornuft og vurdere, hvor langt ude konspirationsteorierne er. Hvis jeg anvender min sunde fornuft, så kommer flad jord stadig ind på en førsteplads, mens de vilde QAnon-teorier og at de vaccinerede har en MAC-adresse, kommer ind på en delt andenplads. Dermed ligger chemtrails på en fjerdeplads over de nævnte konspirationsteorier.
Dermed tror Flemming Blicher, efter min mening, på en ligeså tåbelig konspirationsteori, som QAnon-påstandene om NESARA/GESARA og QFS-kontoer. Alle de nævnte konspirationsteorier, har dog en ting tilfælles: De bygger alle på dårskab, tåbelighed, dovenskab og ren og skær dumhed.
Vi kan også konkludere, at “de onde de” ikke behøver at lave PSYOPS for at vise, hvor tåbelige påstande konspirationsteoretikerne kommer med.
Kommentér på Facebook-opslaget.
Topfoto: Tom Radetzki, Unsplash