Allan De Place Paulsen har som bekendt meget høje tanker om sig selv, men sagen er, at han ikke forstår en hujende fis af grundloven. Den 6. juli 2024 lavede han et opslag i sin Facebook-gruppe Kend Din Grundlov, hvor han ikke lægger fingrene imellem, men som vi skal se senere, så giver det nogle gange bagslag:
Ledsaget til hans opslag, er et billede af Jens Peter Christensen, men det udelader jeg, da det ikke er relevant.
Allan De Place Paulsen lægger hårdt ud med at kalde højesteretspræsidenten Jens Peter Christensen for kriminel. Det gør Allan De Place Paulsen fordi, han netop ikke forstår en hujende fis af grundloven.
Allan De Place Paulsen begrunder sit udsagn med, at der i grundlovens § 64 står, at dommere alene skal rette sig efter loven. Og hvad står der i grundlovens § 64:
»Dommerne har i deres kald alene at rette sig efter loven. De kan ikke afsættes uden ved dom, ejheller forflyttes mod deres ønske, uden for de tilfælde, hvor en omordning af domstolene finder sted. Dog kan den dommer, der har fyldt sit 65. år, afskediges, men uden tab af indtægter indtil det tidspunkt, til hvilket han skulle være afskediget på grund af alder.«
Der står ganske rigtigt, at dommere i deres kald, alene skal rette sig efter loven. Men det forhindrer jo ikke Jens Peter Christensen i at udtale sin mening, når han ikke arbejder som dommer. Dommere har ytringsfrihed ganske som os andre, men når de dømmer, skal de rette sig efter loven.
I sine kommentarer til Folketingets Min Grundlov bytter Jens Peter Christian ganske rigtig “kongen” ud med “regeringen” i nogle tilfælde, men Jens Peter Christensen skriver jo netop hvordan, at dommere og jurister fortolker loven. Årsagen til at “kongen” kan byttes med “regeringen” er grundlovens §§ 12 og 13, der siger:
»§ 12. Kongen har med de i denne grundlov fastsatte indskrænkninger den højeste myndighed over alle rigets anliggender og udøver den gennem ministrene.«
»§ 13. Kongen er ansvarsfri; hans person er fredhellig. Ministrene er ansvarlige for regeringens førelse; deres ansvarlighed bestemmes nærmere ved lov.«
Det der står i § 12, er, at kongen udøver sin myndighed over alle rigets anliggender gennem sine ministre, men i § 13 står der, at kongen er ansvarsfri. Dermed mister kongen sin magt, da det er ministrene, der er ansvarlige for regeringens førelse.
En af de ting som Allan De Place Paulsen ikke forstår en hujende fis af, er, at han ikke forstår betydningen af ordet “ansvar”. I hans indskrænkede verdensbillede, betyder “ansvar” dem, der skal have skylden, hvis noget går galt. Men der ligger meget mere i ordet. Lad os se, hvad der står i Den Danske Ordbogs definition:
»juridisk eller moralsk forpligtelse til at stå til regnskab, garantere eller sørge for noget eller nogen«
Der hvor Allan De Place Paulsen går frygtelig galt i byen, er den sidste del “garantere eller sørge for noget eller nogen”. Kongen er ansvarsfri, så han skal hverken garantere eller sørge for noget som helst. Det skal ministrene, og dermed regeringen. Derfor kan man udskifte “kongen” med “regeringen” i visse dele af grundloven. Lad os lige tage et eksempel, og det kan passende være grundlovens § 3, der siger:
»Den lovgivende magt er hos kongen og folketinget i forening. Den udøvende magt er hos kongen. Den dømmende magt er hos domstolene.«
Den kan så fortolkes således:
»Den lovgivende magt er hos regeringen og folketinget i forening. Den udøvende magt er hos regeringen. Den dømmende magt er hos domstolene.«
Hvem er det nu der lovgiver i det virkelige liv? Regeringen og folketinget i forening! Og hvem er det nu, der er øverste chef for politiet, som mange opfatter som den udøvende magt? Justitsministeren!
Nogle steder giver det imidlertid ikke mening at udskifte “kongen” med “regeringen”. F.eks. i grundlovens § 14, der definerer den eneste reelle magt, som kongen (regenten) har her i landet. § 14 siger:
»Kongen udnævner og afskediger statsministeren og de øvrige ministre. Han bestemmer deres antal og forretningernes fordeling imellem dem. Kongens underskrift under de lovgivningen og regeringen vedkommende beslutninger giver disse gyldighed, når den er ledsaget af en eller flere ministres underskrift. Enhver minister, som har underskrevet, er ansvarlig for beslutningen.«
Det siger sig selv, at det ingen mening giver, at en regering kan udnævne og afskedige sig selv, eller at underskrive på kongens vegne, når en minister også skal underskrive. Bemærk, at det er den underskrevne minister, der er ansvarlig for beslutningen. Dette gør også, at mange jurister mener, at kongen faktisk ikke kan nægte at underskrive en lov. Han har jo intet ansvar for den.
Sidste gang en konge gjorde § 14 gældende, var da Kong Christian X afskedigede Zahle-regeringen i 1920. Det udløste påskekrisen, og Kong Christian X fik voldsom kritik. I dag er det kun en magt på papiret, og siden påskekrisen, har regenterne fulgt den kongelige undersøgers eller statsministerens anbefalinger.
Allan De Place Paulsen skriver så også, at man kun kan “ændre” ord i grundloven ved en grundlovsændring i henhold til grundlovens § 88 … Her stopper vi lige op, for Allan De Place Paulsen har da uden problemer ændret “kongen” til “dronningen”, da Dronning Margrethe var regent. Hvorledes har han gjort det, for det står hverken direkte i grundloven eller tronfølgeloven, at man kan ændre “kongen” til “dronningen”. Måske har han bare fortolket lovene og har læst på tværs af paragraffer og love. Jeg hælder nu mest til at mene, at han faktisk ikke selv ved det.
Allan De Place Paulsen påstår også, at de vigtige paragraffer kommer først i grundloven. Det er noget totalt sludder. De fleste love starter med lovens anvendelsesområde, med eventuelle undtagelser. Herefter følger måske nogle definitioner på ord og begreber man anvender i loven. Herefter opdeler man typisk love efter kapitler eller afsnit, der er afhængige af, hvad paragrafferne omhandler. Loven slutter med angivelse af lovens ikrafttrædelse. Sådan er grundloven også opbygget. At påstå, at nogen paragraffer er vigtigere end andre, giver slet ingen mening.
Allan De Place Paulsen slutter opslaget af med:
»Men at fylde befolkningen med løgn, er landsforræderi på højste plan, så det må han står til ansvar for.«
Det er lykkedes Allan De Place Paulsen at skrive flere urigtige oplysninger i sit offentlige opslag, og har dermed spredt løgne i befolkningen. Dermed er Allan De Place Paulsen ifølge sine egne ord en landsforræder på højeste plan, og må stå til ansvar for det. Herudover kan jeg blot bemærke, at Allan De Place Paulsen (og Martin Tidsvilde) ingen juridiske kompetencer har, ikke forstår en hujende fis af grundloven, og udtaler sig mod bedre vidende fra førende jurister og eksperter, som f.eks. Jens Peter Christensen. Dem der tror på Allan De Place Paulsen (og Martin Tidsvilde), er vist ikke de sprødeste grøntsager i salatbuffeten.
Kommentér på Facebook-opslaget.
Topfoto: KATRIN BOLOVTSOVA, Pexels