Hvem er ansvarlig for chemtrails?

Nu skal vi ud i en privat Facebook-gruppe, så derfor er opslaget anonymiseret. Lad os se på opslaget:

HJÆLP SØGES… - Vi er igang med at lave en Notice of liability på chemtrails, men vi mangler lidt ekspertviden på området - hvem kan i pege på der ved noget om lovgivning mv. på området?  - Håber en eller anden kan hjælpe os videre, da vi er lidt i vildrede

En Notice of Liability, eller blot NoL eller NoA (Notifikation om Ansvarspådragelse), har været meget brugt blandt konspirationsteoretikerne. I sin simpleste form, så er det blot en erklæring om, at en eller anden, vil blive holdt personlig ansvarlig for eventuelle skader, der måtte opstå. Det er vel næppe nødvendigt at fastslå, at en sådan NoL på ingen måde er retsgyldig. Man kan ikke på forhånd erklære nogen som helst ansvarlige for noget som helst. Den private Facebook-gruppe, NOL DANMARK, har så taget NoL’er til helt nye højder. Her holder man ikke blot nogen ansvarlig, her forbeholder man sig retten til at sende regninger til den “ansvarlige”. Jeg har tidligere skrevet et blogindlæg om denne latterlige praksis, der blot koster kassen for de personer, der sender NoL’er. Det er næppe tilfældigt, at forfatteren til dette opslag er medlem af NOL DANMARK, og at forfatteren netop foreslog i NOL DANMARK, at man efterlyste “ekspertviden” i den gruppe, hvor ovenstående opslag er postet.

Ansvar er ikke bare ansvar, for der findes flere af slagsen. F.eks. har vi objektivt ansvar på hunde og motorkøretøjer, som knallerter, motorcykler og biler m.m. Det vil sige, at hvis en bil forårsager et uheld, f.eks. kører en cyklist ned, så er det altid bilens skyld, uanset hvor dumt, cyklisten har handlet. Det er så ikke ensbetydende med, at føreren af bilen vil blive gjort strafferetligt ansvarlig for skaden. Derfor er ansvarsforsikringer på hunde og motorkøretøjer også lovpligtige, så der er sikkerhed for en eventuel erstatning, der kan løbe op i millioner af kroner. Det er derfor fandens dumt at køre uden forsikring, da føreren af motorkøretøjet hæfter for en eventuel erstatning, også selvom den skadelidte selv er skyld i uheldet.

Så har vi arbejdsgiveransvar, der rent faktisk stammer fra Danske Lov af 1683, Tredje bog, 19. kapitel, nr. 2. Hvis man f.eks. får besøg af en elektriker, der skal ordne en stikkontakt, og elektrikeren kommer til at skubbe den dyre porcelænsvase, man har arvet fra tante Olga på gulvet, så den smadrer, så har elektrikeren helt klart ansvaret. Men elektrikeren er ikke erstatningsansvarlig, da det sker under udførelse af elektrikerens arbejde. Erstatningsansvaret ligger hos den virksomhed, som elektrikeren er ansat af.

For sjov skyld citerer jeg lige fra Danske Lov, Tredje bog, 19. kapitel nr. 2:

»End giver Husbond sin Tiener, eller anden, Fuldmagt paa sine Vegne at forrette noget, da bør Husbonden selv at svare til hvad derudj forseis af den, som hand Fuldmagt givet haver, og af hannem igien søge Opretning.«

Sproget var lidt anderledes dengang i 1683.

Den almindeligste form for ansvar, er det såkaldte culpa-ansvar. Det betyder på godt dansk, at den der har skylden, har også ansvaret.

Men hvor står det lige i loven? Det står ingen steder i loven, da det udelukkende bygger på retspraksis. At man er ansvarlig, er så ikke ensbetydende med, at man er erstatningsansvarlig. Lad os tage et par eksempler:

Du spiller fodbold ude foran slagtermester Olsens butik og store butiksvindue. Du giver bolden en ordentlig tåhyler, men rammer skævt, så bolden flyver mod vinduet og smadrer det. Du er ansvarlig, og du er også erstatningsansvarlig.

Så tager vi nøjagtig den samme situation, men denne gang deltager slagtermester Olsen i fodboldkampen. Du er stadig ansvarlig for at smadre ruden, men denne gang er du ikke erstatningsansvarlig. Ved at deltage i fodboldkampen lige ude foran sit butiksvindue, har slagtermester Olsen nemlig accepteret, at der er en risiko for, at bolden vil smadre hans butiksvindue. Accept af risiko er en af ansvarsfrihedsgrundene. Forestil jer, hvor mange erstatningssager der ville være inden for mange sportsgrene, hvis accept af risiko ikke var en ansvarsfrihedsgrund.

Et andet eksempel kunne være en bil, der rammer en fodgænger. Fodgængeren kommer alvorligt til skade, og må bringes på hospitalet af en ambulance. Nu viser det sig, at fodgængeren hver uge i årevis, har spillet nøjagtig de samme 10 rækker lottotal, og han var netop på vej til kiosken, for at spille de samme 10 rækker igen. Ved den efterfølgende udtrækning af lottotallene viser det sig, at fodgængeren ville have vundet 10 millioner kr., hvis han havde spillet sine sædvanlige rækker. Det var fodgængeren imidlertid blevet forhindret i på grund af uheldet. Er bilisten erstatningsansvarlig for de 10 millioner kr.? Svaret er nej, for det er ikke en påregnelig skade efter uheldet. Sådan noget som tabt arbejdsfortjeneste, svie og smerte, behandlingsudgifter, evt. varige mén eller varigt erhvervsevnetab vil bilisten være erstatningsansvarlig for, men altså ikke de 10 millioner kr.

Kompleksiteten i ansvarsbegrebet gør, at man ikke bare kan udnævne nogen som ansvarlige på forhånd. Hertil kommer, at selvom nogen kunne blive gjort ansvarlige, så er det ikke sikkert, at de er erstatningsansvarlige. NoL’er er med andre ord til at lukke op og skide i.

Efter disse eksempler, så lad os se, hvad det egentlig er, som forfatteren til opslaget vil. Forfatteren vil sende en NoL til den ansvarlige for chemtrails. Udover, at NoL’er ikke har gang på jord, så ser jeg et andet stort problem. Forfatteren kunne jo ligeså godt sende en NoL til den ansvarlige for usynlige polkaprikkede enhjørninge, for de er ligeså virkelige som chemtrails. Man vil simpelthen sende en NoL til nogen, der er ansvarlig for noget, der ikke findes.

I NOL DANMARK går diskussionen så heller ikke på chemtrails. Den går på at sende en NoL til de ansvarlige for geoengineering, og skaffe dokumentation for, at der foregår geoengineering i Danmark. I konspirationsteoretikeres hjerner findes der så kun en form for geoengineering, og det er solar geoengineering. Selvom solar geoengineering er et virkeligt begreb, så ser jeg et par store problemer her. Man vil have dokumentation for, at der foregår geoengineering i Danmark, selvom det ikke foregår, og så vil man sende en NoL til dem, der er ansvarlige for det, der ikke foregår, og som man ikke har dokumentation for.

I årevis har konspirationsteoretikere sendt NoL’er til dem, de mener er ansvarlige. Hvad har de så fået ud af det? Ingenting, som i absolut ingenting. I gruppen NOL DANMARK følger man så op på NoL’en ved at sende regninger. De har sendt regninger for millioner, hvis ikke milliarder, af kroner til dem, de har sendt NoL’er til. Hvad har de så fået ud af det? Ingenting, som i absolut ingenting. Gruppens administrator, Michael Shanti Douglas Collins, havde oprindeligt en ide om, at de kunne sælge “gælden” til inkassobureauer, men hvem vil overtage “gælden”? Ingen, som i absolut ingen. Nu går det på, at “gælden” vil kunne danne basis for en kryptovaluta. Hvad får de ud af det? Ingenting, som i absolut ingenting. De personer i NOL DANMARK, der har brugt tusinder af kroner på at sende NoL’er, kunne lige så godt, have skyllet pengene ud i lokummet.

Kommentér på Facebook-opslaget.

Topfoto: Cytonn Photography, Unsplash

Del på sociale medier