I går offentliggjorde jeg et blogindlæg, om boykotten af føtex. Der var også en anden konspirationsteoretiker, der skrev om den betjeningsløse føtex, men i hendes opslag, er åbningen af butikken samt de allerede eksisterende skan selv-løsninger, blot starten på en sand lavine af begivenheder:
Som vi kan se, så er der tale om Jette Møller, der nu hedder Jette Sofia Pedersen, bedre kendt som Vendte Jedte, der ikke overraskende nævner føtex-butikken. Da ikke hele den lange tekst fremgår af indlejringen, så gengiver jeg den lige her:
»Lidt fra sølvhatte nyt, om den fremtid vi har forklaret ville komme. Der startes langsomt ud i allerede eksisterende butikker, hvor du kan app handle, og scan selv, og du smutter bare lige igennem butikken når du er færdig. Sååååå smart ikk da.
Kontrol og overvågning af dine indkøb. Næste skridt bliver 15 min byer, hvor folk spærres inde og alt du skal bruge er nu inde for egen bygrænse og alt der ud over shoppes via nettet. Så kommer pointsystemet via dine indkøb og adfærd. Læg mærke til udvalget af varer. FÆRDIGRETTER hvor hovede ingrediensen vil blive insekter. Gør du som staten befaler eller skal du miste dine point så du ikke kan handle i en uge- md eller? For der holdes øje med via kamera, hvad der lægges i indkøbskurven. Er du kronisk syg tilbydes du aktiv dødshjælp, for alles skyld. De biler er allerede sat på gaden. Dem der besøger dig når du ringer 112.
Og sådan vil det fortsætte. Alt dette kan dansken takke dem selv for, Lars Løkke, mette og mest af alt. Danskens elskede kongehus.
Velbekomme. Har man ikke mit- id eller andet sindsygt fra statens vandvid. Så som et fyldt vaccine kort, så bliver det svært at være borger I eget land. Og det må det jo godt ifølge mette Frederiksen.
Salami metoden..
Lidt af gangen. Velbekomme dansker. Hvem er den komplette naive her? Dem der hele tiden bilder sig selv ind at bla sådan en som jeg må være en konspirationsteoretiker.«
Her hæfter man sig specielt ved ordet “vandvid”. Jette Møller, nu Pedersen, lever sandelig op til sit tilnavn.
Lavinen virker temmelig rodet og til tider svært forståelig, så lad os se på, hvad Jette Møller egentlig skriver. Med andre ord så prøver jeg lige, at “oversætte” hendes opslag.
Vi har allerede butikker, og dem har vi mange af, hvor man selv kan skanne varerne. Det er tilsyneladende kontrol og overvågning af dine indkøb, skønt det jo sådan set, kun er butikken, der kan se dine indkøb, ligesom man selv vælger, om man vil anvende selvskanning.
Herefter bliver der indført 15-minuttersbyer, hvor man ikke må forlade 15-minutterszonen. Skal man købe noget, der ikke kan købes i 15-minutterszonen, så må man bestille det på internettet.
Så får vi et pointsystem, der styres af dine indkøb og adfærd. Tilsyneladende er udvalget af varer begrænset til færdigretter, hvor hovedingrediensen er insekter. Hvis man ikke gør som staten befaler, så mister man sine point, og man kan ikke handle ind i en uge, en måned eller længere. Det styres så af et kamera, der holder øje med, hvad man putter i indkøbskurven (men var det ikke kun færdigretter med insekter?)
Hvis man er kronisk syg, så får man tilbudt aktiv dødshjælp. Der er allerede løsninger, hvor man blot skal ringe 112, så får du besøg af nogen, der kommer og afliver dig. Vi må da ikke håbe for Jette Møller, nu Pedersen, at hun får behov for at ringe 112.
Herefter fortsætter det bare.
Jeg kan næsten ikke vente på fortsættelsen, for hvad kan hun dog ikke finde på.
Resten af Jette Møllers, nu Pedersens, opslag er blot noget rodet sludder om, at hvis man ikke har MitID og et fyldt vaccinekort, så er det svært at være borger i eget land. Nu gør MitID det jo ikke svære at være borger, det gør det blot nemmere. Meget nemmere endda. Hvad et vaccinekort har med noget at gøre, det ved jeg så ikke. Jeg hæfter mig dog ved det sidste spørgsmål og hendes eget svar:
»Hvem er den komplette naive her? Dem der hele tiden bilder sig selv ind at bla sådan en som jeg må være en konspirationsteoretiker.«
Se, definitionen på en konspirationsteori er, at det er en forestilling om, at nogle har lavet en skjult alliance om at modarbejde nogen. En forestilling er så noget, der udspringer af fantasien.
Det som Jette Møller lukker ud her, er udokumenterede påstande om skjulte alliancer, der skal modarbejde befolkningen, der er hentet ud af den blå luft, og er dermed konspirationsteorier jf. definitionen. Jeg skal nok bemærke, at jeg ikke anser, at Jette Møller, nu Pedersen, er stor nok til, at hun kan trække alt det bullshit ud af røven. Da Jette Møller, nu Pedersen, tilsyneladende tror på det, så er hun konspirationsteoretiker. Det er ikke noget vi biller os ind, det er et faktum. Hovsa! Jeg stavede “bilde” forkert, men det er jo let at misse et “d”, når man skriver om Vendte Jedte.
Kommentér nedenfor eller på Facebook-opslaget.
Topfoto: Krzysztof Kowalik, Unsplash