Tehandleren fra Bornholm: Svampe i teen

I lørdags var der finale i Melodi Grand Prix 2024 (MGP), eller Eurovision Song Contest 2024 som det officielt hedder.

Allerede i forbindelse med semifinalerne tirsdag og torsdag, så var der enkelte opslag i konspirationsteoretiske kredse, men egentlig ikke i større omfang. Egentlig havde jeg besluttet, at jeg ikke gad skrive om MGP’et, når konspirationsteoretikerne ikke lavede mere hyr omkring det. Det var så lige indtil, at jeg stødte på et par opslag fra tehandleren fra Bornholm, Philip Brandt.

I sit første opslag fra natten til søndag den 12. maj 2024, kl. 00.25 skriver tehandleren fra Bornholm:

Det er jo det sædvanlige med disse klaphatte. De vil ikke betale til det, de ikke kan lide på DR. De glemmer imidlertid i farten, at vi alle betaler til noget, vi ikke gider se på DR. De fleste af os kan imidlertid godt finde ud af at slukke for TV’et, se noget on demand eller skifte kanal, når der sendes noget, vi ikke gider se. DR kan sgu da ikke tilrettelægge deres programmer til, hvad det enkelte individ gider se. I øvrigt pudsigt, at det normalt er de mest populære programmer på DR, som Onkel Reje og MGP, som de her hundehoveder ikke vil betale for. Sjovt nok programmer, som de tilsyneladende selv ser. Hvordan skulle de dobbeltmoralske fjolser ellers kunne brokke sig?

Jeg kender i øvrigt en sikker metode til, hvordan man slet ikke behøver betale skat til DR: Lad være med at tjene nogen penge!

Kl. 1.23 samme nat, poster tehandleren fra Bornholm så sit andet opslag om MGP:

Efter at have ønsket “TILLYKKE! – eller noget.”, så skriver tehandleren fra Bornholm:

»For the record: “Nemo” betyder helt bogstaveligt “ingen”.«

Se, det har tehandleren fra Bornholm helt ret i. Mange gange kan man imidlertid kun angive to valg: Mand eller kvinde. Hvis man nu er nonbinær, som Nemo, og altså ikke betragter sig som nogen af delene, så er man jo “ingen”. Navnet er derfor godt valgt, men det kræver jo en smule hjerne at regne den ud.

Så skriver tehandleren fra Bornholm:

»Med andre ord: MGP-sejren til schweiziske “Nemo” er endnu en sejr for de mørke kræfter, som arbejder målrettet på agendaen om at identitetsberøve, umenneskeliggøre og derved slavebinde os alle i et politisk korrekt, kollektivt knæfald for en kulsort afgrund af meningsløshed.

Og ironien er, at vi alle tvinges til at betale med vores egne penge for vores undergang som en stolt og stærk civilisation, der oprindeligt var bygget på respekten for- og engang bestod af netop -INDIVIDER.

Husk, at individer, suveræne, frie mennesker lige præcis er = “nogen”. Altså det modsatte af “ingen”.«

Okay! Sejren er altså en sejr for de mørke kræfter, som vil identitetsberøve og umenneskeliggøre os alle … Men er det ikke netop det, som tehandleren fra Bornholm selv gør?

Vi har så en civilisation, der var bygget på respekten for individer … Men er det ikke netop respekten for individer, tehandleren fra Bornholm prøver at nedbryde med sit idiotiske opslag? Hvor fanden er respekten for individet i opslaget?

Han skriver så, at individer, suveræne, frie mennesker lige præcis er = “nogen”. Altså hvis man ikke er uenig med tehandleren fra Bornholm. Jeg kan så oplyse, at Nemo rent faktisk er “nogen” og “noget”, mens tehandleren fra Bornholm er et totalt nul. Altså “ingen” og “intet”.

Dobbeltmoral med dobbeltmoral på, og total mangel på respekt og tolerance for andre mennesker. Den tehandler fra Bornholm, skal altså spare lidt på svampene, han kommer i teen.

Kommentér nedenfor eller på Facebook-opslaget.

Topfoto: Koko Rahmadie, Pexels

Del på sociale medier