Det lader til, at konspirationsteorien om chemtrails er helt oppe at ringe i øjeblikket. Også hos Annette Narimani, der nu kalder sig Annette Parmesana, eller noget i den retning, på Facebook.
Hun har lavet et opslag, der er en deling af et opslag fra en fyr fra England, der hedder Daniel Whittaker. Opslaget er bare et meme:
Skønt memet er fuldstændig intetsigende og ligegyldigt, så er det tilsyneladende gået viralt og har 26 tusind likes, 4,9 tusind kommentarer og 11 tusind delinger. Ret imponerende i betragtning af, at Daniel Whittakers øvrige opslag tæller likes, kommentarer og delinger i 10’ere.
Nu kan man så spørge, hvorfor jeg skriver om dette opslag, da det er intetsigende og ligegyldigt. Svaret er, at det gør jeg heller ikke, men kommentarerne til opslaget derimod:
Her stifter vi bekendtskab med Thomas Resen. Jeg kender ikke så meget til ham, men han tilhørte de såkaldte “frihedskæmpere”. I modsætning til de øvrige såkaldte “frihedskæmpere”, så køber han imidlertid ikke ind på idiotiske konspirationsteorier, som det også fremgår af hans kommentar:
»Wow, I har opdaget vanddamp og iskrystaller ❤️«
Til dette svarer Annette Parmesana:
»Thomas Resen ja som er fyldt med kobolt og aluminium 😉
Og hvor korn- og såsædproducenter har søgt patent på naturen 😉
#kigOp
Og så vedhæfter hun et patent på en metode, hvormed man kan påvirke celler med nanopartikler og radiobølger, hvilket ikke har noget med kondensstriber at gøre.
Det skal bemærkes, at man i USA kan få patent på næsten alt, og jeg har fundet en liste over nogle af de skøreste. Her er der blandt andet en, der har fået patent på en helt almindelig kæp fremstillet i syntetisk materiale, der kan bruges som legetøj til blandt andet hunde. Se tegningerne (kun på computer), der er virkelig morsomme.
Fordi man har fået patent på noget i USA, så er det langt fra sikkert, at det anvendes eller vil blive anvendt, eller om det i det hele taget kan lade sig gøre.
Men hvor ved Annette Parmesana så fra, at flyenes kondensstriber indeholder kobolt og aluminium? Thomas Resen vil meget gerne se en analyserapport af skyerne.
Det viser sig så, at Annette Parmesana er en superhelt, og hendes superheltekraft er intet mindre end spektralanalysesyn – hvilket forklarer hendes spejlblanke blik – for hun skriver:
»Thomas Resen behøver jeg analysere noget, man kan se med det blotte øje?«
Ved hjælp af sin superheltekraft, kan Annette Parmesana simpelthen se, hvad kondensstriberne indeholder med det blotte øje. Den kvinde – hvis man kan kalde superhelten det – bare fortsætter med at imponere.
Annette Parmesana kommer også med nogle påstande om, at det iranske militær har indrømmet, at de anvender “chemtrails” og “ingeniører/fabrikerer vejret”. Annette Parmesana kender tilsyneladende ikke ordet “konstruerer”, da hun anvender flertalsformen af “ingeniør” i stedet. Der er altså intet der hedder “at ingeniøre”, hvilket blot bekræfter Annette Parmesanas infantile tankegang.
Ifølge Annette Parmesana, skulle dette være let at fremsøge, men man kan intet finde om, at det iranske militær skulle anvende “chemtrails”. Surprise, surprise!
En Morten Vedersø Thomsen linker i en kommentar til videoen “Chemtrails information fra DMI” på Rumble. Jeg har set videoen, og skal understrege, at DMI (Danmark Meteorologiske Institut) intet har med videoen at gøre. Det er en video med maskiningeniøren Frank B. Rasmussen, hvor det tydeligt fremgår, at han udtaler sig om noget, han absolut intet ved om. Thomas Resen kalder ham da også en klovn.
Den samme Morten Vedersø Thomsen, kommer så med nogle åndsvage påstande:
»Thomas Resen USA,Kina og Nato har anerkendt Chemtrails,piloter har også stået frem om Chemtrails.Dejligt du synes det er fedt at blive forgiftet fra himlen.Dokumentation ligger på nettet hvis du ellers kender til Google.«
Der er selvfølgelig ingen dokumentation at finde på nettet om, at USA, Kina og NATO har anerkendt “chemtrails” (jeg har søgt). De piloter der skulle have stået frem om “chemtrails”, er nok bare de piloter, der tager pis på chemtrail-konspirationsteoretikere, hvor billeder af Team Chemtrail-mærker og piloter ofte bliver fremstillet som ægte, af usædvanlig dumme konspirationsteoretikere. Herudover har der også floreret billeder af chemtrail-kontakter i fly, der dog kan købes online som spøg og skæmt-produkter.
Thomas Resen svarer da også:
»Morten Vedersø Thomsen
Nej, det har de ikke. Du skal lære at kende forskel på cloud seeding og jeres imaginære “chemtrails”.«
Til sidst skriver Annette Parmesana noget sjovt. Hun skriver nemlig:
»Marc Real deler ofte kilder og information. Han er ret skarp på dokumentation.«
Meget kan man sige om Marc Real, men skarp på dokumentation, det er han ikke. Han er derimod rigtig dygtig til at sprede upålidelige kilder og misinformation.
I samme kommentar skriver Annette Parmesana også:
»Jeg mener bare ikke, det er mit job af dele information og kilder. Jeg mener, man selv skal sætte sig ind i det, man vil vide. Hvis man vel og mærke vil se.
For mig hænger det hele sammen.
Der er en plan om at depopulation.
Den er endda beskrevet.
Det er blot et spørgsmål om at sætte sig ned og læse ✌🏼«
Vi får den sædvanlige “do your own research”, når konspirationsteoretikere ikke har dokumentation, og så mener Annette Parmesana, at der er en plan om “depopulation”. Her må vi bare konstatere, at det går virkelig sløjt med den plan, for vi har aldrig været så mange mennesker på Jorden som nu, og vi bliver flere og flere.
Konspirationsteorien om chemtrails er nok en af de dummeste konspirationsteorier, der eksisterer, og det er ikke nok blot at sætte sig ned og læse. Man skal også være i besiddelse af kritisk sans, sund fornuft, forståelse for det man læser samt bare en lille smule intelligens. Egenskaber som Annette Parmesana tilsyneladende ikke er i besiddelse af. Cadeau til Thomas Resen for at gå i rette med disse dumme konspirationsteorier.
Kommentér nedenfor eller på Facebook-opslaget.
Topfoto: Arteum.ro, Unsplash