Nu skal vi høre en historie om Næsen, nærmere betegnet om Politinæsen.
Se, en dag var Politinæsen helt tilfældigt ude at gå en tur sammen med Civilnæsen, som Politinæsen var venner med. Pludselig hørte Politinæsen og Civilnæsen et kæmpe brag, og da de vendte sig om, så de, at facaden og stilladset ved Børsen var styrtet sammen.
“Jamen, er brandfolkene da slet ikke færdige med deres arbejde,” udbrød Politinæsen.
Men det var brandfolkene slet ikke. Hvis Politinæsen havde fulgt bare en anelse med, så havde Politinæsen vidst, at brandfolkene stadig havde travlt med at efterslukke branden samt at stabilisere murene.
Men Politinæsen vidste straks, at noget lugtede. “Nu bliver efterforskningen af årsagen til branden vanskelig, hvis ikke umulig,” sagde Politinæsen, “det er næppe tilfældigt.”
Politinæsen og Civilnæsen gik over til en politibetjent. “Stop!” sagde betjenten bestemt, “vi vil ikke have, at nogen piller, Politinæse.”
Og så måtte Politinæsen og Civilnæsen, trække næsen til sig, og luske væk.
Men det viste sig, at Politinæsen slet ikke var en politinæse mere, men blot en ubetydelig konspirationsnæse med mistet lugtesans. Og en rigtig politinæse havde nok ikke, tæsket løs på en mand, der lå ned, og havde nok indset, at det gør man ikke ustraffet.
Nu har Konspirationsnæsen stiftet foreningen “Konspirationsnæser helt uden lugtesans”, og medlemmerne kan ses ved klik på nedenstående skærmbillede.
Kommentér nedenfor eller på Facebook-opslaget.
Topfoto: Leah Newhouse, Pexels