Antivaxxerne påstår jo ustandseligt, at der er overdødelighed i Danmark, og der har været det siden vaccinen blev taget brug. Nogle taler endog om en markant overdødelighed, blandt andet Vibeke Manniche, der er læge og har en ph.d., men alligevel ikke aner, hvad hun taler om.
Det ses blandt andet ved, at hun hævder, at man skal benytte faktuelle tal til at beregne dødelighed:
Men sådan kan man ikke beregne dødeligheden. Der skal blandt andet tages hensyn til befolkningstal og aldersfordelingen i befolkningen. Når man beregner dødeligheden, så angives det typisk som antal døde pr. 100.000 personer. Dermed kan man sammenligne tallene med andre perioder.
Der er ikke noget at sige til, at ingen medier vil omtale Vibeke Manniches tåbelige påstande.
Tidligere havde Danmarks Statistik en eksperimentel statistik, hvor man kunne se antal døde pr. dag. Den blev imidlertid afsluttet i november 2023, hvorfor man nu kun kan se antal døde i hele år. Statistikken blev opdateret den 12. februar i år med tallene for 2023.
Lad os se, hvordan det ser ud med dødeligheden for årene 2010-2023. Som jeg også har gjort i tidligere år, hvor jeg har offentliggjort statistikken på Facebook, så har jeg taget befolkningstallene pr. 1. juli i årene. Dermed er statistikken heller ikke helt præcis, men giver et godt fingerpeg på, hvilken vej vinden blæser.
Som tidligere er statistikken opdelt i det totale antal dødsfald, befolkningstallet pr. 1. juli, og endelig en antal dødsfald pr. 100.000 indbyggere (dødeligheden).
Vi starter med at se, hvordan dødeligheden ser ud for hele befolkningen uden skelen til aldersfordelingen, for den viser noget interessant:
Det man ser, er, at der i 2023 er 1.051 færre døde end i 2022. Samtidig er dødeligheden faldet fra 1.005,57 i 2022 til 982,21 i 2023. Gud ved hvordan Vibeke Manniche og de øvrige antivaxxere og konspirationsteoretikere forklarer den.
Ligesom sidste år, så skyldes den forholdsvis store dødelighed i 2023, den skævvridning, der er imellem aldersklasserne i befolkningen, hvor de ældste aldersklasser er vokset dramatisk.
Når man breder de døde i den ældste aldersgruppe ud på hele befolkningen, så vil den overordnede dødelighed stige. Og det vil fortsætte år efter år, så længe den ældste del af befolkningen udgør en større og større del af befolkningen.
Lad os se på dødeligheden, når man inddeler befolkningen i aldersklasser. Jeg har inddelt befolkningen i de samme aldersklasser, som benyttes af Statens Serum Institut (SSI):
Det er værd at bemærke, at for alle aldersklasser, så ligger dødeligheden under gennemsnittet for de øvrige år, og også under dødeligheden generelt for årene inden vaccinen.
Så når Vibeke Manniche påstår, at der er en markant overdødelighed, så er hun enten fuld af løgn eller bare dum, og ikke den superekspert hun selv påstår hun er.
Samtidig ser vi også, at aldersgruppen 75 år til 84 år, er vokset med hele 65,81% siden 2010, og at aldersklassen med personer over 85 år, er vokset med 24,48%, hvilket som nævnt, har betydning for dødeligheden, når man ser på hele befolkningen.
Vibeke Manniche og andre antivaxxere og konspirationsteoretikere påstår endvidere, at der også er overdødelighed i andre lande i Europa, men tjekker man Euromomos hjemmeside, så passer det heller ikke. Holland har i øjeblikket moderat overdødelighed, og Tyskland har lav overdødelighed. De øvrige lande, herunder Danmark, der deltager i Euromomo, har normal dødelighed.
Det er så ganske normalt, at vi i december til februar har overdødelighed, men det er kun blandt den ældste del af befolkningen over 75 år, og typisk sker dødsfaldene på grund af sæsonbetinget influenza og nu også covid-19. Dødeligheden i Danmark for det seneste år, kan ses på SSI’s hjemmeside.
Dette burde lukke munden på Vibeke Manniche og de øvrige antivaxxere og konspirationsteoretikere, men gør det det? … Ikke på vilkår! De vil aldrig indrømme, at de tager fejl.
Kommentér nedenfor eller på Facebook-opslaget.
Topfoto: Robert Owen-Wahl, Pixabay