En metafor der ofte bliver benyttet af konspirationsteoretikerne – og mange andre – er historien om frøen der kommer i vand.
Kort fortalt, så går historien ud på, at hvis man kommer en frø i kogende vand, så vil den hoppe væk med det samme, men hvis man kommer den i koldt vand, der langsomt varmes op, så vil frøen blive siddende, til den dør af varmen.
Her er historien gengivet af Jonas Filali, der har offentliggjort den på sin Facebook-side, Revolutionære Nyheder:
Der er imidlertid en ting galt med historien: Det er en myte!
Hvad sker der, hvis man kommer en frø i kogende vand? … Den dør med det samme, og så hopper den ligesom ingen steder.
Hvad sker der så, hvis man kommer en frø i koldt vand, der langsomt varmes op? … Når vandet bliver varmere, så vil den hoppe op af vandet … Hvis det er en høj gryde med lav vandstand, så har frøen dog et problem.
Det er altså utroligt hvad man kan lære på internettet, hvis man altså forstår at finde pålidelige kilder.
Men uanset, at historien er en myte, så er det en metafor for folks uvilje til at sige nej til trusler eller farer, der kommer lidt hen ad vejen, end hvis truslen eller faren indtræder med det samme. Det taler jo lige ind i konspirationsteoretikernes tankegang, da de jo ser trusler og farer, specielt mod deres frihed, ved alt.
Til sidst skriver Jonas Filali så:
»Flere ting i livet minder om frøens tilstand.
Gæld. Helbred. Vægt. Ja, eller politik.«
Det er rigtigt, der er nogle, der ender i en gældsspiral, men langt de fleste forstår godt, at tilpasse deres gæld, så de kan betale af på den. Dem der ikke kan, ender i TV 3’s program, Luksusfælden.
Og ja! Det er også rigtigt, at mange – specielt mænd – venter for længe med at komme til læge, så en eventuel sygdom kræver mere behandling eller i værste tilfælde medfører døden. Desuden er det ofte svært, at sige nej til usunde ting.
Det er også rigtigt, at nogle overspiser og bliver stærkt overvægtige med tiden, hvilket kan føre til mange sygdomme og i værste fald en tidlig død.
Den med at historien også kan anvendes i politik, forstår jeg imidlertid ikke helt. Måske fordi jeg ikke er konspirationsteoretiker, og ikke kan se nogen egentlige trusler eller farer i den politik, der føres. Politikerne er demokratisk valgt, og hvis man ikke er enige med dem, der danner regering, så må man vente til næste valg, og stemme igen.
Ingen frøer kom til skade, ved skrivningen af dette blogindlæg.
Kommentér nedenfor eller på Facebook-opslaget.
Topfoto: Ladd Greene, Unsplash
Det med politik forstår jeg som udtryk for den udbredte konspiratoriske tanke, at politikerne – og jo mere magtfulde de er, gælder det kun så meget desto mere – er købt og betalt af de virkeligt magtfulde, som hersker i kulisserne. Og forståelsen her må jo så være, at man bedst fører verdens befolkning bag lyset, når man går stille og dog determineret frem. Hvad der meget bekvemt kan give antydning af forklaring på de mange konkrete forudsigelser, som ikke finder sted. Det kan jo så kun skyldes, at “Man” har besluttet at udskyde tingene, for at undgå at befolkningen vågner op til dåd. Der er altid en forklaring. Og man har altid ret😵💫