Den øverste tomme hylde

Den seneste tid, har Annette Narimani, der nu på Facebook kalder sig Annette Parmesana, eller noget i den retning, skrevet en del om forhøjede priser og tomme hylder i supermarkeder.

Dette tilskriver konspirationsteoretikere som Annette Parmesana naturligvis landmændenes protester i Europa. Men kan det nu også passe, for Annette Parmesana finder jo på røverhistorier, der slet ikke passer?

Vi starter med et opslag, som Annette Parmesana slog op den 5. februar, hvor hun deler et opslag af Gunnar Pedersen:

Gunnar Pedersen har talt med en landmand, der har udtalt, at man først kan lave et bondeoprør, når man har vognmænd, erhvervsdrivende og folket med sig, men det sker aldrig.

Hertil skriver skriver Annette Parmesana:

»Vi venter på det HELT rigtige tidspunkt, før vi vælter borgen ✌🏼🤭😂«

Jeg spekulerer så på, hvordan tre personer vil bære sig ad med at vælte Borgen. De er jo simpelt hen ikke nok til at vælte noget som helst, så “det HELT rigtige tidspunkt” kommer aldrig.

Længere nede i opslaget skriver Annette Parmesana:

»Du tror det stopper ved en lille prisstigning på 500%?«

Sig mig, er den kvinde fuldstændig tom på øverste hylde? En prisstigning på 500% svarer til, at et iceberg salat til en ti’er ville komme til at koste 60 kroner. I øjeblikket er inflationen på 0,7% og priserne er faktisk faldende.

I det næste opslag fra den 6. februar 2024 deler Annette Parmesana et opslag fra Allan De Place Paulsen, han har slået op i Facebook-gruppen “Kend Din Grundlov”:

Allan De Place Paulsen har tilsyneladende set ældre, der nærmest står og græder, når de skal betale, fordi de ikke har råd.

Det har jeg så til gode at se, men Annette Parmesana tilføjer:

»Men danskerne vågner ikke op før INGEN har råd til mad. Vi synes, det er fedt med prisstigninger, afgifter og politisk skabt inflation i klimaets navn.«

Her får jeg tilsyneladende svar på mit tidligere spørgsmål. Der er tomt på øverste hylde!

Prisstigninger der ikke er der, og en politisk skabt inflation, der ikke er der. Grønne afgifter kommer vi jo nok til at leve med, men for den enkelte forbruger, så vil de næppe komme til at vælte budgettet og medføre, at “INGEN har råd til mad”.

Knap en time senere den 6. februar 2024 deler Annette Parmesana en video fra Instagram:

Til delingen skriver Annette Parmesana:

»Så begynder de at være ramt på fødevarer i Tyskland.
Hvornår tror du, det rammer danske butikker?«

Videoen på Instagram viser så en række tomme hylder i et supermarked i … Frankrig.

Nu kan der jo være mange årsager til, at der er tomme hylder i et supermarked, men jeg har en lusket mistanke om, at videoen faktisk stammer fra 2020, hvor mange franske supermarkeder havde tomme hylder på grund af coronanedlukninger, hvor franskmændene hamstrede.

Landmændene i Frankrig har tidligere blokeret distributionscentre for supermarkedskæder i Frankrig, men skulle det medføre tomme hylder, hvem vil forbrugerne så give skylden? Politikerne eller landmændene?

Til sidst den 6. februar 2024 slår Annette Parmesana så dette opslag op:

Annette Parmesana skriver blandt andet, at “Nu starter det…”, og til opslaget er vedhæftet en række billeder.

De to første billeder samt det syvende handler om en situation med leveranceproblemer på grund af koldt vejr i Spanien, Italien og Marokko … I februar 2023, altså for et år siden, hvilket dette opslag også vidner om:

Det syvende billede i opslaget, er sjovt nok et skærmbillede af dette opslag, hvor datoen også står, men Annette Parmesana har tilsyneladende ikke set på billedet.

Så “Nu starter det…” for et år siden, hvorefter det stoppede.

Det tredje billede skulle angiveligt være fra et supermarked, hvor man har problemer med leverancer fra Spanien på grund af “strejke på motorvejene gennem Frankrig”. Jeg tror nu, at det er en konspirationsteoretiker, der selv har lavet skiltet, for der har ikke været problemer med leverancer fra Spanien, mig bekendt, ligesom formuleringen lyder underlig … “strejke på motorvejene”???

Så er der et billede fra Irma i Amager Centeret, der skal lukke og erstattes af en Coop-butik. De har i hvert fald lige solgt varelageret af dybfrostvarer til halv pris:

Så er der også et skærmbillede af et opslag, der drejer sig om en Netto, der tilsyneladende har problemer med at få varer nok hjem, så der er udsolgt sent om eftermiddagen.

Resten af billederne er sådan set ligegyldige.

Når Annette Parmesana skriver:

»Nu starter det…
Troede du virkelig, du kunne blive bag egne fire vægge og se tv i varmen?
Europa bløder fordi alle lande lige nu ønsker en revolution.«

Så er det noget totalt ævl.

Hun slutter af med:

»Hvis vognmænd tømmer deres last og ødelægger brugbare varer i protest, så når de heller ikke frem til Danmark.«

Nej, så får vognmændene heller ingen penge. Tværtimod får de nok et erstatningskrav fra ejeren af lasten.

Der er ikke blot tomt på øverste hylde. Lyset er også slukket, ligesom hylden er glat, så intet sætter sig fast.

Kommentér nedenfor eller på Facebook-opslaget.

Topfoto: Jacopo Maia, Unsplash

Del på sociale medier