Forstår konspirationsteoretikere grundloven?

På det spørgsmål, er det korte svar: Nej!

Men hvor er det konspirationsteoretikerne får det helt galt i halsen?

For det første, så har de ofte en holdning om, at grundloven ikke skal fortolkes, men forstås som den er skrevet. Herefter fortolker de sjovt nok løs på grundloven. Som forsikringsuddannet og med et godt juridisk fundament, kan jeg fortælle, at alle love skal fortolkes, og i tvister så er det i sidste ende domstolene, der afgør hvordan en lov skal fortolkes.

For det andet, så har de en kedelig tendens til kun at se – og tolke – på en enkelt paragraf af gangen. At der kan være sammenhæng mellem paragraffer i loven, er tilsyneladende alt for svært for konspirationsteoretikerne at finde ud af.

For det tredje, så har de problemer med at udlede noget fra loven. F.eks. er det et herskende argument, at vi ikke har demokrati, fordi ordet “demokrati” ikke er nævnt i grundloven. Derimod har vi monarki, for det står i grundloven. At der så står, at regeringsformen er indskrænket-monarkisk, det overser man lige i farten, og det der ord “indskrænket” er temmelig vigtigt.

Det bringer os fluks videre til det fjerde punkt, for konspirationsteoretikere har det med at overse de ting, der taler imod deres verdenssyn (jeg hader at bruge ordet “narrativ”). F.eks. henviser de ofte til grundlovens § 71, der starter med “Den personlige frihed er ukrænkelig.” Det forstår de som at de har friheden til hvad som helst, men læser man videre i lovteksten, så handler det om frihedsberøvelse, altså f.eks. fængsel. Det handler ikke om, at man har frihed til at gå i supermarkedet eller på restaurant. Det er private virksomheder, hvor ejeren suverænt bestemmer, hvem der må komme ind, dog inden for lovens rammer. F.eks. må man ikke nægte adgang på grund af personens etniske oprindelse, seksualitet eller religion.

For det femte, så overvurderer konspirationsteoretikerne deres juridiske evner. De tror ofte, at blot fordi de har læst grundloven en enkelt gang eller to, så har de også forstået alt om den. Hvor mange gange har man ikke set argumentet: “Har du læst grundloven?” i kommentarspor rundt omkring. At man har læst grundloven, er ikke ensbetydende med, at man har forstået den. Personligt har jeg læst grundloven utallige gange, men jeg må da stadig slå op i den i mange tilfælde.

Herudover, så lader det til, at det kniber med forståelsen af selv simple danske ord. F.eks. mangler konspirationsteoretikerne fuldstændig manglende forståelse af ordet “ansvar”, men det vender vi tilbage til i det eksempel, der kommer nu.

Det er et opslag, der kommer fra Kasper Wagner. Som vi skal se, så har han tilsyneladende hverken læst eller forstået grundloven:

Kasper Wagner har skrevet en lille dialog, der starter med:

»News-danskeren: “Kongenhuset har intet at have skulle sagt”
Den reflekterende: “Jamen det står jo lige her i Grundloven, at kongen har den udøvende magt over alle rigets anliggender?” 🤷‍♂️«

Nu er det så jeg spørger: Hvor hulen står det i grundloven? Det lader vist til, at Kasper Wagner laver både en fission og en fusion af grundlovens §§ 3 og 12. Fission fordi han udelader noget, og fusion fordi han blander de to paragraffer sammen:

»§ 3. Den lovgivende magt er hos kongen og folketinget i forening. Den udøvende magt er hos kongen. Den dømmende magt er hos domstolene.

§ 12. Kongen har med de i denne grundlov fastsatte indskrænkninger den højeste myndighed over alle rigets anliggender og udøver den gennem ministrene.«

Hold da helt op, hvor er det kikset! Hvis det ikke var så sørgeligt, så ville det være utroligt morsomt.

§ 3 er det vi populært kalder magtens tredeling. Regeringen – der erstatter “kongen” – og Folketinget har den lovgivende magt. Justitsministeriet – der erstatter “kongen” – og herunder politiet, har den udøvende magt, og endelig har domstolene den dømmende magt … Men hvordan kan regeringen og Justitsministeriet erstatte “kongen”?

Her er et af de punkter, som konspirationsteoretikerne virkelig ikke forstår, men som virkelig indskrænker kongens magt. Man skal bemærke, at der i § 12 står, at kongen udøver sin myndighed gennem ministrene. Det bringer os fluks videre til grundlovens § 13, der siger:

»Kongen er ansvarsfri; hans person er fredhellig. Ministrene er ansvarlige for regeringens førelse; deres ansvarlighed bestemmes nærmere ved lov.«

Nu kommer vi til det med, at konspirationsteoretikerne ikke forstår ordet “ansvar”. For dem betyder ordet “ansvar” udelukkende, at det er dem der får skylden, hvis noget går galt. Men betydningen af “ansvar” stikker langt dybere end det. I Den Danske Ordbog kan man læse følgende definition af ordet “ansvar”:

»juridisk eller moralsk forpligtelse til at stå til regnskab, garantere eller sørge for noget eller nogen«

Her skal man bemærke den sidste del: “sørge for noget eller nogen”. I en almindelig familie er der f.eks. nogen, der sørger for (har ansvaret for) at der bliver støvsuget. Der er nogen der sørger for (har ansvaret for) at lave mad etc. Det er med andre ord ministrene, der skal sørge for regeringens førelse, mens kongen i den forbindelse ikke behøver sørge for noget som helst, men kan koncentrere sig om andre ting. Det er derfor, at “kongen” kan erstattes af regeringen (ministrene) og Justitsministeriet i § 3.

Dette sammenspil mellem paragrafferne er tilsyneladende totalt lukket land for konspirationsteoretikere, og siger en hel del om deres manglende juridiske formåen.

De næste par linjer springer vi over, da de ikke er aktuelle efter mit svar. Så skriver Kasper Wagner:

»Den reflekterende: “Jamen det er jo den bog, som politikerne skriver under på at de ved tro og love vil overholde? Her står der f.eks. at en minister er kongens tjener. Se!”«

Jamen, jamen, jamen! Hvor fanden får han det fra? Der står for hede hule helvede ingen steder i grundloven, at en minister er kongens tjener (jeg kan ligeså godt bande, for jeg er sikkert allerede erklæret satanist af flere konspirationsteoretikere).

Han har det sikkert fra ordet “ministers” oprindelse. På latin betyder “minister” tjener eller medhjælper.

Så skriver Kasper Wagner en lang dialog:

»Den reflekterende: “Der står intet om demokrati.”
News-danskeren: “Sludder …”
Den reflekterende: “Der står heller ikke noget om folkestyre.”
News-danskeren: “Hahaha”
Den reflekterende: “Jamen har du læst den, eller ihvertfald bare skimtet i den?”
News-danskeren: “I hvad?”
Den reflekterende: “I GRUNDLOVEN!”
News-danskeren: “Nååå den … Øh nej … “
Den reflekterende: “Burde du ikke det?”
News-danskeren: “Jeg ved, hvad jeg skal vide om den bog”
Den reflekterende: “Siger hvem?”
News-danskeren: “Politikerne”
Den reflekterende: “Suk … Her! Læs selv. Kongen har mere magten, end du tror:”«

Hverken ordene “demokrati” eller “folkestyre” står i grundloven, men så er det godt, at mere intelligente mennesker end konspirationsteoretikere, kan udlede det af grundloven. På samme måde kan det udledes, at vi har ytringsfrihed, skønt ordet ikke står i grundloven. Dog ikke absolut ytringsfrihed, da der er nogle begrænsninger.

Efter denne dialog, så gengiver Kasper Wagner hele grundloven (man kunne jo også bare linke til den). Måske han skulle have læst den, inden han skrev sit opslag, for som det fremgår ovenfor, så har han vist ikke helt styr på den … Lad mig lige korrigere … Han har overhovedet ikke styr på den. Ironisk nok, så kommer den lige til sidst: “Jamen har du læst den, eller ihvertfald bare skimtet i den?”. Læs den dog selv Kasper Wagner, for ellers kommer du jo bare til at virke snotdum og uvidende … Ups! Nu er det jo for sent.

Kommentér nedenfor eller på Facebook-opslaget.

Topfoto: Ekaterina Bolovtsova, Pexels

Del på sociale medier