FÅREVEJLEKODEN

FÅREVEJLEKODEN

Tilladte konspirationsteoretiske påstande

  1. Samtykke fra modtageren af en konspirationsteoretisk påstand er absolut nødvendig.

    Det betyder, at modtageren skal have retslig handleevne til at give samtykke uden indblanding af magt, bedrageri, bedrag, tvang, overgreb eller anden skjult form for begrænsninger og bør have tilstrækkelig viden og forståelse af elementerne i påstanden til at sætte ham i stand til at træffe en forstående og oplyst beslutning. Pligten og ansvaret for at fastslå kvaliteten af samtykket påhviler hver enkelt konspirationsteoretiker, der initierer, leder eller engagerer sig i den konspirationsteoretiske påstand. Det er en personlig pligt og ansvar, som ikke ustraffet må delegeres til en anden.
  2. Den konspirationsteoretiske påstand skal være til gavn for samfundet og må ikke bestride sund fornuft.
  3. Den konspirationsteoretiske påstand skal være således formuleret og være baseret på forsøg for døve ører, at den forventede reaktion retfærdiggør fremsættelsen af påstanden.
  4. Den konspirationsteoretiske påstand skal fremsættes på en sådan måde, at unødvendig frustration undgås.
  5. Ingen konspirationsteoretisk påstand må fremsættes, hvor der er en forudgående grund til at antage, at påstanden vil medføre frustration undtagen måske ved de påstande, der fremsættes foran et spejl.
  6. Graden af den risiko der tages, må aldrig overskride graden af frustrationen af det imaginære problem, der skal forklares med den konspirationsteoretiske påstand.
  7. Der skal foretages omhyggelige forberedelser og stilles passende faciliteter til rådighed for at beskytte modtageren af den konspirationsteoretiske påstand mod selv den fjerneste mulighed for frustration.
  8. Den konspirationsteoretiske påstand må kun fremsættes af Dunning-Kruger-effekt-påvirkede personer. I alle stadier af påstanden kræves udvist den højeste grad af arrogance og ignorance af de personer, der forestår eller medvirker i den konspirationsteoretiske påstand.
  9. Under fremsættelsen af den konspirationsteoretiske påstand skal det stå modtageren frit for at bringe påstanden til ophør, hvis vedkommende er kommet til en sådan grad af frustration, at en fortsættelse af den konspirationsteoretiske påstand forekommer at være en umulighed.
  10. Under fremsættelsen af den konspirationsteoretiske påstand skal den ansvarlige konspirationsteoretiker være rede til at afslutte påstanden på et hvilket som helst stadium, hvis vedkommende har sandsynlig grund til at antage – efter sin bedste overbevisning – og ud fra den høje arrogance og det ignorante skøn, der kræves, at en fortsættelse formentlig vil resultere i frustration for modtageren.

Kommentér på Facebook-opslaget.

Topfoto: Ekaterina Bolovtsova, Pexels

Del på sociale medier