Er Solen lokal og kredser over den flade jord? Del 2

Mit allerførste blogindlæg var et bevis på, at Solen ikke kan være lokal og kredse over en flad jord.

I anledning af, at det i dag er jævndøgn, så lad os se endnu et bevis på, at Solen ikke kan være lokal og kredse over en flad jord. Jeg mener det var Professor Dave, der oprindeligt fandt på beviset. Professor Dave har en YouTube-kanal, hvor han forklarer forskellige videnskabelige emner, så alle kan være med. Han har dog også lavet nogle videoer om flad jord, og blandt andet har han gjort flat eather’en (FE’eren) David Weiss fuldstændig til grin i en online-debat:

Det skal bemærkes, at de fleste debunkere betragter David Weiss som en regulær svindler, der udmærket ved, at Jorden er rund, men blot tjener penge på naive mennesker med sine påstande.

Men hvad betyder det, at vi har jævndøgn?

Jævndøgn optræder to gange om året. Om foråret og om efteråret, hvorfor det nuværende jævndøgn også kaldes for efterårsjævndøgn. Det vil sige, at det kaldes det på den nordlige halvkugle, da det på den sydlige halvkugle er forårsjævndøgn, da der jo er byttet rundt på årstiderne.

Grunden til, at det hedder jævndøgn, er ganske simpel. Dagen og natten er nemlig lige lange over hele Jorden.

Jævndøgn optræder, når Jordens rotationsakse står vinkelret på retningen mod Solen. Solen står altså lodret over ækvator ved lokal middagstid. Dette medfører også, at Solen overalt på Jorden står op præcist i øst, og går ned præcist i vest. Dette gælder dog ikke i det nordligste nord eller det sydligste syd, hvor der er dagslys begge steder hele døgnet. Det skal også bemærkes, at Solen står op i øst på samme tid langs den samme længdegrad. Nøjagtig samtidig går Solen ned i vest langs længdegraden på den anden side af Jorden.

Jævndøgn smadrer fuldstændig den gængse fladjordsmodel, hvilket er demonstreret i nedenstående illustration:

Den flade jord med skillelinjen mellem nat og dag lodret ned gennem nordpolen og hvor Solen står op og går ned samtidig i samme retning.

På den flade jord bevæger man sig mod øst, ved at cirkle rundt om nordpolen imod urets retning. Tilsvarende bevæger man sig vestpå, ved at cirkle rundt om nordpolen med urets retning. Pilene under nordpolen peger således alle mod øst på den flade jord, mens pilene over nordpolen peger mod vest.

Det første man bemærker på billedet, er, at skillelinjen mellem dag og nat går i en ret linje gennem nordpolen på den flade jord. Hvordan i alverden bærer en lokal lyskilde sig ad med at lyse langs en ret linje?

Vi ser også, at halvdelen af sydpolen på den flade jord ligger i mørke, mens den anden ligger i dagslys, men ca. halvdelen af Solen kan observeres over horisonten hele døgnet fra både nord- og sydpolen ved jævndøgn. Hvordan kan det lade sig gøre på en flad jord, hvor Solen er lokal?

På illustrationen står Solen op i stik øst langs 0. længdekreds (Greenwich-meridianen), og går ned i stik vest langs 180. længdekreds (datolinjen) på nøjagtig samme tid. Hvordan kan Solen ses på alle de forskellige positioner samtidig?

Ifølge den gængse fladjordsmodel skulle Solen også kredse nøjagtig over ækvator ved jævndøgn, men som det ses af illustrationen, er dette ganske umuligt.

På nedenstående illustration, er demonstreret, hvorledes Solen skulle stå efter den gængse fladjordsmodel:

Den flade jord med skillelinjen mellem nat og dag lodret ned gennem nordpolen og hvor Solen er placeret over ækvator til højre for nordpolen.

Som man ser på illustrationen, så står Solen hverken op i stik øst eller går ned i stik vest, som man ser det i den virkelige verden.

Det er ganske sikkert, at FE’erne som sædvanligt, blot vil påstå, at alt hvad man præsenterer for dem, er løgn, men en forklaring på hvordan tingene hænger sammen på en flad jord, får man aldrig.

Læs også del 1.

Kommentér på Facebook-opslaget fra 2024 eller på det gamle Facebook-opslag.

Del på sociale medier