Et nyt konspirationsteoretisk parti ser dagens lys

Opdateret 11. maj 2024

Den 20. februar 2023 kunne Vejle Amts Folkeblad meddele, at Henriette Ergemann trak sig som næstformand af Nye Borgerlige efter kun et par uger på posten:

Dette skete efter, at det var blevet afsløret, at Henriette Ergemann utallige gange var kommet med “kontroversielle udtalelser”. Det er så det, vi almindelige mennesker kalder at svine andre til:

Det stod meget hurtig klart, at Henriette Ergemann var sovset ind i det konspirationsteoretiske miljø, og blandt andet var “slyngveninde” med Connie Ringgaard, DANMARKS MEST FORHADTE PERSON.

Efter at Henriette Ergemann forlod næstformandsposten og Nye Borgerlige, var hun en af hovedkræfterne ved oprettelse af foreningen “Frit Borgerligt Fællesskab”.

Den 27. februar 2023 blev Facebook-gruppen af samme navn oprettet, og foreningen havde stiftende generalforsamling den 16. april 2023. Herefter bestod bestyrelsen af:

  • Henriette Ergemann ( formand )
  • Jesper Høgedal ( næstformand )
  • Tonny Voldby ( sekretær )
  • Karl Simonsen ( kasserer )
  • Svend Pedersen ( web ansvarlig )
  • Martin Knudsen ( medlemsansvarlig )
  • Anders Kjærulff ( arrangementsansv)
  • Philip Brandt ( bestyrelsesmedlem )
  • Maria Liv Holck ( bestyrelsesmedlem )
  • Emil West ( bestyrelsesmedlem )
  • Allan Jensen ( bestyrelsesmedlem )
  • Kim Rune Jensen ( suppleant )

På dette tidspunkt var det ikke meningen, at foreningen ville danne et egentligt politisk parti.

Den 30. april blev det muligt at melde sig ind i foreningen mod et årligt kontingent på 250 kroner.

Facebook-gruppen er som forventet blevet et trækplaster for konspirationsteoretikere, og er blevet oversvømmet med konspirationsteoretiske opslag. Derfor oprettede “Frit Borgerligt Fællesskab” den 5. august 2023 en Facebook-side, hvor kun administratorerne kan lave opslag, så bestyrelsen af “Frit Borgerligt Fællesskab” kunne komme lettere ud med deres budskaber.

Den 19. august 2023 holdt “Frit Borgerligt Fællesskab” så en sommerfest for medlemmerne. Og hvem dukkede så op som deltager? … Jo, vores allesammens Bamsedyr og Manse-dreng, Christian Nørremark. Manden der tror Jorden er flad, at tyngdekraften ikke eksisterer, at chemtrails eksisterer, at 15-minuttersbyer bliver fængsler, at klimakrisen er et bedrag. You name it! Manden tror på praktisk taget alle konspirationsteorier, alt sammen ud fra ét argument, nemlig, at de onde “de” fylder os med løgn.

Og nu kom så bomben! … Altså den der bombe vi vel egentlig havde forventet. Henriette Ergemann har stiftet et nyt parti ved navn “Frit Fællesskab”:

Partinavnet er blevet godkendt den 7. september 2023, og der kan nu afgives vælgererklæringer til det nye parti på vælgererklæring.dk.

I dag har Facebook-gruppen “Frit Borgerligt Fællesskab” 1.982 medlemmer, mens den tilsvarende Facebook-side har 186 følgere, hvoraf 116 synes godt om. Der kan da ikke være tvivl om, at der er grundlag for at være i stand til at indsamle de nødvendige 20.195 vælgererklæringer for at blive opstillingsberettiget til folketinget.

Med ultrakonspirationsteoretiske personer som Henriette Ergemann, Philip Brandt, te-handleren fra Bornholm, og Christian Nørremark, kan det da umuligt gå galt.

Dem der følger med på min Facebook-side, ved, at jeg tidligere har lavet månedlige opgørelser over konspirationspartiernes indsamling af vælgererklæringer. Nu lader det til, at jeg skal genoptage denne tradition. Den 1. oktober 2023 bør de første vælgererklæringer være i hus.

Kommentér nedenfor eller på Facebook-opslaget.

Top foto: Jesper Schnoor

Del på sociale medier