Nu skal vi se på et sandt studie i regulær dumhed. Den 10. maj 2023 har Christian Nørremark, der tror Jorden er flad, leveret dette fantastiske og meget overbevisende studie.
Det har han gjort i et Facebook-opslag, hvor han skriver:
»Hvorfor er der 40 minutter fra solen går ned her i Nykøbing F og til den går ned i Støvring når der kun er 5 minutters tidsforskel?
Aj jeg skal nok gå i seng nu. Godnat.«
Hvis nogle ikke skulle vide det, så ligger Støvring lige syd for Aalborg, og Nykøbing Falster, ja, det ligger på Falster, sådan ca. 273 km sydsydøst for Støvring.
Vi starter lige bagfra i opslaget, for hvor i hulen har han de 5 minutters tidsforskel fra mellem Nykøbing F. og Støvring. Nykøbing F. og Støvring ligger i samme tidszone, så når klokken er f.eks. præcis 17:53:48 i Nykøbing F., så er den også præcis kl. 17:53:48 i Støvring.
Nu kunne det jo også være, at Christian Nørremark har inddelt Jorden i 1.440 (24 x 60) tidszoner. En for hvert minut i stedet for 24 tidszoner efter hver time som normale mennesker regner med. Det vil sige, at der ville være 360/1.440 = 0,25 længdegrad mellem hver tidszone.
Støvring ligger på 9,8384° østlig længde og Nykøbing F. ligger på 11,8434° østlig længde, altså er der 2,005° imellem dem. Hvis man inddeler Jorden i 1.440 tidszoner, ja så skulle Støvring altså være ca. 2,005/0,25 = 8 minutter bagefter Nykøbing F., men det passer så heller ikke med 5 minutter.
Men hvor i alverden har han så de 5 minutter fra? Jo se, det besvarer han faktisk i kommentarerne:
Der er virkelig meget galt i den kommentar.
Først tager han den vandrette hastighed ved ækvator, der dog er 1.674,4 km/t, men hastigheden i Sønderborg er langt lavere, da Sønderborg ligger tættere på Jordens omdrejningsakse end ækvator. Hastigheden i Støvring er endnu lavere, da Støvring er endnu tættere på Jordens omdrejningsakse.
Så påstår han, at Sønderborg og Støvring ligger på næsten samme breddegrad … Øøøh, nej! Sønderborg ligger på 54,9093° nordlig bredde, og Støvring ligger på 56,8854° nordlig bredde, altså en forskel på 1,9761°. Derimod ligger de næsten på samme længdegrad, da Sønderborg ligger på 9,8079° østlig længde og Støvring på 9,8384° østlig længde, som kun giver en forskel på 0,0305°. Da tidszonerne, hvis man inddeler dem i 1.440 som ovenfor, ligger langs længdegraderne, er der næsten ingen tidsforskel mellem Sønderborg og Støvring.
Christian Nørremark bruger så ækvators vandrette hastighed, og afstanden mellem Støvring og Sønderborg til at beregne tidsforskellen mellem Støvring og Sønderborg.
Sig mig, ved manden ikke, at alle punkter på Jorden mellem Nordpolen og Sydpolen drejer mod øst? Jorden drejer da for helvede ikke fra Støvring mod syd.
Nu tror man måske ikke, at det kan blive mere tosset, men det kan det. I den første del af opslaget hævder Christian Nørremark jo, at der er 40 minutters forskel på solnedgangen mellem Nykøbing F. og Støvring. Hvordan han kommer frem til det, giver han også en forklaring på i kommentarerne:
Christian Nørremark konstaterer hvornår det er mørkt i Nykøbing F. og sammenligner det med, hvornår hans kæreste i Støvring konstaterer, at det er mørkt … Det kan man da ikke bruge til en skid. Det er en meget subjektiv vurdering, hvornår forskellige mennesker synes det er mørkt. Og hvad hvis terrænet er bakket? Hvad hvis der ligger høje huse? Hvilken højde befinder man sig i? Udover, at der er forskellige opfattelser af, hvornår det er mørkt, så er der mange andre ting, der spiller ind.
For at afgøre hvornår Solen går ned, så må man anvende nogle fælles referencer. Generelt anvender man to metoder. Ved den ene metode afgøres solopgang og -nedgang, når Solens top passerer horisonten, ved den anden anvender man Solens midte. Der kan således være flere minutters forskel på soltiderne, men det er sjældent angivet, hvilken metode der anvendes. Hertil kommer, at højdeforskellen er ganske afgørende. Hvis man f.eks. ser en solnedgang fra stranden, så går Solen ned hurtigere end hvis man ser det fra en klint 20 meter over stranden. Jeg har faktisk set en solnedgang to gange på samme aften. Det var i Lønstrup i Nordjylland, hvor min daværende kæreste og jeg, først så solnedgangen på stranden, og derefter skyndte os op ad en trappe, der var sat op til klintens top, hvor vi så solnedgangen igen. Forklar lige den, hvis Jorden er flad!
Hvis man slår solnedgangstider op på nettet, så vil man kunne se, at den 12. maj 2023, så gik Solen ned kl. 21:25 i Støvring, men kl. 21:06 i Nykøbing F. En forskel på 19 minutter. Men jeg har jo ovenfor beregnet, at der burde være ca. 8 minutters forskel – altså hvis man inddeler tidszonerne efter hvert minut. Hvordan hænger det så sammen, vil Christian Nørremark sikkert spørge?
Se, hvis man kigger på solopgangstiderne for samme dag, så får man et antydning. I Støvring stod Solen op kl. 5:08, mens den stod op i Nykøbing F. kl. 5:11. Solopgangen er således tidligere i Støvring end i Nykøbing F., og solnedgangen er senere i Støvring end i Nykøbing F.
Hvordan kan det lade sig gøre, vil Christian Nørremark sikkert spørge videre?
Jo, det er såmænd fordi, at Støvring ligger længere mod nord end Nykøbing F., og i sommerhalvåret på den nordlige halvkugle, så bliver dagslængden længere, jo nordligere man er.
Så vil Christian Nørremark sikkert spørge, hvorfor er der så kun 3 minutters forskel på solopgang, men 19 minutters forskel på solnedgang.
Elementært, kære Nørremark (jeg vil trods alt ikke sammenligne Christian Nørremark med Watson, da der er en del intelligens til forskel). Støvring ligger også længere mod vest end Nykøbing F., hvorfor hele dagslængden i Støvring er forskudt i forhold til Nykøbing F.
Så kommer vi til endnu en ting, som Christian Nørremark ikke fatter:
Ved at bruge det engelske udtryk “vanishing point”, så afslører Christian Nørremark, at han har sin viden fra idiotiske Flat Earth-videoer på nettet, og dermed ikke forstår en fis af perspektiv. Enhver der kender bare lidt til perspektiv ved, at det på dansk hedder et forsvindingspunkt, og når en genstand bevæger sig mod forsvindingspunktet, så ser genstanden mindre ud, jo længere væk den kommer. Solens diameter er imidlertid den samme – faktisk en anelse større pga. lysets brydning i atmosfæren – ved solnedgang, som midt på dagen, hvor den ifølge flat earth’erne (FE’erne) skulle være meget tættere på os. Påstanden om, at solnedgang (og -opgang) skyldes perspektiv, viser bare, at FE’erne, herunder Christian Nørremark, ikke forstår en fis. Faktisk beviste jeg i mit allerførste blogindlæg her på siden, at Solen ikke kan være lokal, og kredse over den flade jord.
Endnu en ting Christian Nørremark ikke forstår:
Når man angiver en hastighed på et roterende objekt, uanset om det er en kugle, en firkant, en stang eller noget helt andet, så angiver man det som en vinkelhastighed omkring omdrejningsaksen. Altså f.eks. grader pr. time eller omdrejninger pr. minut. Jordens vinkelhastighed er således ca. 15 grader pr. time. Det som Christian Nørremark skriver, er tilnærmelsesvis den vandrette hastighed ved ækvator, som så skal angives som km/t, hvis det skal være helt korrekt. Danmark beskriver en langt mindre cirkel i rotationen om Jordens omdrejningsakse end ved ækvator, hvorfor den vandrette hastighed, er betydelig lavere. Ved polerne er den vandrette hastighed nul.
Når jeg skriver ca. 15 grader pr. time, så er det fordi, at Jorden faktisk drejer næsten 361° på 24 timer. Det skyldes at Jorden jo også kredser omkring Solen, og i løbet af 24 timer, har Jorden altså flyttet sig i forhold til Solen, men de 24 timer på et døgn beregnes ud fra Solens position. Beregner man Jordens omdrejning ud fra verdensrummet, så tager en fuld rotation (360°) kun ca. 23 timer, 56 minutter og 4,09 sekunder. Dette kaldes den Sideriske omdrejningstid.
Og det bringer mig videre til det tåbeligste jeg nogensinde har hørt fra en FE’er, og jeg har set mange tåbelige ting fra den side, så det siger ikke så lidt:
Christian Nørremark tror altså, at tid og hastighed er det samme … Nej, gu fanden er det da ej. Det er noget af det dummeste jeg nogensinde har hørt. Hastighed er hvor langt man bevæger sig pr. tidsenhed, altså f.eks. kilometer pr. time. Hvis man har kørt 63 kilometer på en time, har man altså haft en gennemsnitshastighed på 63 km/t. Tid er blot det tidsrum der går mellem to tidspunkter.
Det kan være, at Christian Nørremark har hørt et eller andet om Einstein, tid og hastighed, for tid er faktisk relativ i forhold til hastighed.
Det er udtrykt i en af hans ligninger:
T = T0 · 1 / sqrt(1 - v²/c²),hvor T er tiden for et stillestående objekt, T0 er tiden for et objekt, der har hastigheden v, og c er lysets hastighed. sqrt er blot kvadratroden af det i parentes.
Hvis man f.eks. har en rumraket, der flyver med 99% af lysets hastighed (297.000.000 m/s) i forhold til Jorden, så vil et sekund i rumraketten svare til 7,09 sekunder på Jorden. Tiden går således langsommere i rumraketten, skønt det ikke ville føles sådan.
Det betyder så også, at tiden ved ækvator faktisk er en ganske lille, bitte, bitte, bitte smule langsommere end ved Nord- eller Sydpolen, hvor man ikke bevæger sig. For sjov skyld, så regnede jeg det ud og fik, at et sekund på ækvator svarer til 1,0000000000012013 sekund på Nord- eller Sydpolen. Der kommer til at gå 832.466.181.060 sekunder, svarende til 26.397 år, før man har vundet bare et sekund.
Christian Nørremarks opslag er et klart bevis på, at dem der virkelig tror, at Jorden er flad, ikke er i besiddelse af sund fornuft, er totalt uden logisk sans, og intet fatter om den virkelighed, de lever i.
Jeg har fundet længde- og breddegrader på denne hjemmeside.
Soltider kan man finde på soltider.dk.
Kommentér nedenfor eller på Facebook-opslaget.