Stor stigning i salget af sølvpapir under coronakrisen

Aluminiumsfolie, alufolie, stanniol eller blot sølvpapir, som de fleste kalder det, kan anvendes til utallige formål.

Man kan pakke madrester og madpakker ind i det eller man kan lave flot julepynt af det. Skulle man også have lyst til at mikse en lille bønne, så er sølvpapir nærmest uundværligt.

Madpakke og en gulerod pakket ind i sølvpapir. Foto: DSF

Da Danmark lukkede ned den 11. marts 2020 i forbindelse med coronakrisens indtog, skete der imidlertid noget underligt. Her skulle man have forventet en stor nedgang i salget af sølvpapir. Skolerne lukkede og børn og unge fik fjernundervisning. Mange personer arbejde desuden hjemmefra. Dermed skulle man tro, at behovet for madpakker faldt kraftigt, så behovet for sølvpapir ville falde.

Imidlertid skete det omvendte. Salget af sølvpapir steg kraftigt efter marts 2020, og i slutningen af 2020, eksploderede salget nærmest. I maj 2021 stagnerede salget imidlertid, og holdt sig på nogenlunde samme niveau indtil slutningen af 2021, hvor der skete en lille og kortvarig stigning i salget. Siden februar 2022 har salget dog været jævnt faldende, og nu er salget af sølvpapir på næsten samme niveau som før coronakrisen.

Hvad er det, der skabte denne stigning i sølvpapirsalget under coronakrisen. Det Sovende Får har talt med Stan Nielsen, der er formand i aluminiumsfolieproducenternes brancheforening “Valsen Går”.

Stan Nielsen udtaler “Det er ganske besynderligt. Vi har aldrig set, så kraftig en stigning i salget som under coronakrisen. Vi måtte importere store mængder aluminium og øge produktionen kraftigt, men nu står vi i den kedelige situation, at vi må fyre medarbejdere.”

Er det noget I har oplevet før?

– Ja, i efteråret 2001 og det følgende årstid skete der også en stor stigning i salget, men stigningen var langt fra så markant, som det vi har set under coronakrisen.

– Har I nogen forklaring på stigningen?

– Nej, vi står fuldstændig uforstående overfor denne stigning.

Men her kommer filosoffen og teologen Theo Richardsen ind i billedet. Han har for nylig fået publiceret en artikel om fænomenet i det kendte tidsskrift “The Tinfoil”.

Filosoffen og teologen Theo Richardsen viser en lille sølvpapirshat. Foto: DSF

– Hvad mener du, at denne stigning i salget af sølvpapir skyldes?

– Se, når vi kigger på kurven over salget af sølvpapir siden 2000, og sammenligner den med markante begivenheder, så ser vi et pudsigt sammenfald.

– F.eks. ser vi, at umiddelbart efter terrorangrebet den 11. september 2001, så sker der en stigning i salget af sølvpapir. Vi ser også en svag stigning i salget i forbindelse med finanskrisen i slutningen af 0’erne, men den mest markante stigning, er så sket efter at Danmark lukkede ned i marts 2020, hvorefter salget nærmest eksploderede i forbindelse med vaccinens introduktion.

– Men hvad har disse begivenheder med salget af sølvpapir at gøre?

– Jo, ser du, i forbindelse med markante og voldsomme begivenheder og kriser, så begynder antallet af sølvpapirshatte at stige. Derfor skal der anvendes store mængder sølvpapir til fremstilling af sølvpapirshatte, og da en sølvpapirshat ikke er særlig holdbar, skal der også anvendes store mængder sølvpapir til reparation. Det er også værd at bemærke, at der jo er større sølvpapirshatte end andre, hvorfor der naturligvis skal anvendes større mængder sølvpapir til en stor sølvpapirshat end til en lille. Ja, jeg har ligefrem set en, der har lavet en hel flyverdragt af sølvpapir.

– Når så hverdagen vender tilbage til normalen, så begynder antallet af sølvpapirshatte at falde. Noget tyder dog på, at de største sølvpapirshatte stadig eksisterer, da disse er mere holdbare end de små sølvpapirshatte. Men netop fordi de største sølvpapirshatte er mere holdbare, så kræver de ikke nær så meget sølvpapir til vedligeholdelse, og da der ikke er behov for nye sølvpapirshatte, vil salget af sølvpapir falde igen.

– Er det noget du har data på?

– I øjeblikket har jeg kun indsamlet data fra Danmark, hvilke jeg har fremlagt i min artikel i “The Tinfoil”. Jeg er begyndt at indsamle data fra udlandet, så jeg forhåbentlig kan få verificeret min teori.

Ved redaktionens slutning kan det oplyses, at Theo Richardsen har indsamlet data fra de lande vi normalt sammenligner os med, og alt tyder på, at de bekræfter hans teori.

Kommentér nedenfor eller på Facebook-opslaget.

Del på sociale medier